“Gift ved første blik”-deltager kommer med anklager mod sin mand

Den tidligere "Gift ved første blik"-deltager Tine Coster Joost sætter nu ord på en ubehagelig situation i programmet.

Jan og Tine i "Gift ved første blik"

Jan og Tine i "Gift ved første blik". Foto: DR/Snowman Productions

Det er ikke nogen hemmelighed, at alt ikke endte lykkeligt for Tine Coster Joost og Jan Helmert i den seneste sæson af “Gift ved første blik”.

Parret havde flere episoder, hvor bølgerne gik højt, og særligt én gjorde, at de måtte afbryde et besøg.

I sidste ende kastede de håndklædet i ringen og valgte at blive skilt, inden eksperimentet sluttede.

Det er efterhånden nogle måneder siden, at programmet løb over skærmen, men nu har Trine valgt at stå frem med anklager.

Det gør hun i en video på Instagram.

“Jeg blev råbt voldsomt af”

I videoen fortæller den tidligere reality-deltager, at hun faktisk var bange for sin tv-mand.

“Jeg oplevede situationer, hvor jeg blev råbt voldsomt af af min mand fra programmet. Jeg mærkede en frygt, som jeg ikke havde forventet at føle, og jeg sagde højt, at jeg var blevet bange.”

Se og Hør har efterfølgende været i kontakt med Tine, der selv nævner, at det var situationen hos Jan, der var ubehagelig.

I programmet så man, at hun besøgte Jan, hvor hun skulle være i flere døgn, og at hun havde medbragt sine hunde.

En situation opstår herefter, da Tines ene hund besørger inde i huset, hvilket ifølge hende gjorde Jan presset.

“Det var meget ubehageligt”

Til mediet fortæller Tine, at stemningen var så ubehagelig, at hun ønskede at flygte, og så påstår hun, at Jan bad hende om at lyve om, at hun havde været på besøg i alle tre dage.

Det var dog ikke noget, hun ville være med til, fortæller Tine og tilføjer, at det gjorde situationen værre.

“Han bliver sur og skælder mig ud i telefonen. Han skrev nogle sms’er om, at jeg var maskulin og ikke følsom nok. Det var meget ubehageligt.”

Ifølge Tine nævner hun det nu, da det har taget lang tid for hende at bearbejde.

Hun understreger, at produktionen gjorde, hvad de kunne, men ønsker samtidig, at reality-deltager modtager mere hjælp på grund af det efterspil, der kommer.

Se og Hør har også været i kontakt med Jan Helmert. Han anerkender Tines følelser, men ellers ikke kan nikke genkendende til det øvrige, hun forelægger.

Vil du læse flere af vores historier? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev HER.

Du kan også være en del af fællesskabet og følge os på Facebook HER.

Først publiceret: 21. maj 2026
Artiklen er sidst opdateret 21. maj 2026 kl. 10:34

Se, hvad vi ellers skriver om: