Thomas Helmig med sød hyldest til Renée Toft Simonsen

Thomas Helmig hylder sin elskede Renée Toft Simonsen på hendes fødselsdag, og den kommer til at handle om et vigtigt emne, fortæller hun selv

Renée Toft Simonsen og Thomas Helmig

Renée Toft Simonsen og Thomas Helmig. Foto: Thomas Laursen/Ritzau Scanpix

Endnu et år, endnu en fødselsdag.

12. maj er ganske særlig hjemme hos Thomas Helmig og Renée Toft Simonsen, for her har sidstnævnte fødselsdag.

Hvert år benytter husbonden lejligheden til at hylde sin hustru, og det har han selvfølgelig også gjort i år.

På Instagram har han i år delt et billede af Renée, der sidder med en lille fugleunge, og tilføjet en sød tekst.

“Min pige er en blomster-eng og hendes duft gør mig svimmel hver dag fra jeg vågner til jeg går i seng. Tillykke med fødselsdagen min skat!”

Artiklen fortsætter under opslaget.

I selskab med kongen

I flere stories på Instagram har Renée Toft Simonsen tagget Red Barnet, som tirsdag afholder en international konference om kunstig intelligens’ indvirkning på børn.

“Lige om lidt skal jeg bruge dagen her og høre en hel masse om et virkelig vigtigt emne, som jeg faktisk ikke ved så meget om. Håber at blive klogere. Det glæder jeg mig til,” skriver hun i den ene story.

Udover Renée Toft Simonsen så deltager også flere andre store personligheder såsom formanden for EU-kommissionen, Ursula von der Leyen, og kong Frederik.

Som protektor for Red Barnet indledte kong Frederik konferencen med en tale.

Vil du læse flere af vores historier? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev HER.

Du kan også være en del af fællesskabet og følge os på Facebook HER.

Først publiceret: 12. maj 2026
Artiklen er sidst opdateret 12. maj 2026 kl. 11:05

Se, hvad vi ellers skriver om:

, og