Få kender den rigtige årsag: Derfor tændes der lys i vinduet 4. maj
Hvert år tænder folk lys i vinduet d. 4. maj for at markere Danmarks befrielse. Ikke alle ved dog, hvorfor man valgte at gøre lige netop dette
4. og 5. maj er nogle af de mest betydningsfulde datoer i Danmarkshistorien.
Dagene var – og er fortsat – emotionelt ladet for mange, da de markerer enden på nogle af de mørkeste år.
Alle kan se i kalenderen, at der står Danmarks befrielse d. 5. maj, og nogle ved måske, at der er tradition for at tænde lys dagen forinden.
Det er dog få, der ved, hvorfor man egentlig sætter stearinlys i vinduet.
Et mørke over landet
D. 9. april 1940 var en skrækkelig dag for kongeriget.
Nazi-Tysklands krigsmaskine buldrede derudad, og på denne dag krydsede deres soldater den danske grænse.
Modigere danskere kæmpede bravt for at standse invasionen, men antallet af tyske tropper samt hjælp fra kampvogne og støtte fra luften, resulterede i et nederlag, der var uundgåeligt.
I begyndelsen var stemningen blandt tyskerne og danskerne fredelig, og Danmark blev betegnet som en udstationering på “Flødeskumsfronten”.
Det ændrede sig dog med årene, hvor en stigende fjendtlighed overfor tyskerne begyndte at melde sig blandt danskerne.
Det hele kulminerede i slutningen af august 1943, da tyskerne kom med krav til den danske regering – blandt andet et ønske om at indføre dødsstraf for sabotage.
Regeringen nægtede dog at imødekomme kravene og ophørte i stedet d. 29. august. Besættelsesmagten indførte herefter militær undtagelsestilstand.
Militæret blev afvæbnet, og dele af flåden blev sænket af danskerne selv i frygt for, at skibene skulle ende i tyskernes hænder.
Enden på rædslerne
Der var dog lys for enden af tunnelen.
Efter fem års besættelse blev det meddelt, at de tyske tropper i Danmark havde gået med til at overgive sig.
Det var d. 4. maj 1945 klokken ca. 20:35, at BBC i en aftenudsendelse kom med udmeldingen.
Der udbrød national jubel, ligesom mørklægningsgardinerne i de danske hjem også blev fjernet og smidt på bål i gaderne.
Længe havde det været et krav for danskerne at have mørklægningsgardiner, da tyskerne frygtede, at de engelske bombefly kunne bruge lyset til at navigere efter.
Det menes også, at der blev tændt lys i vinduerne, hvilket efterfølgende er blevet en fast tradition på dagen.
Ifølge historikeren Søren Werther Kjær Rasmussen opstod traditionen dog ikke spontant.
I stedet kom opfordringen oprindeligt fra Frihedsfonden i forbindelse med en indsamlingskampagne til fordel for ofrene fra besættelsen.
Det har han skrevet i Information.
Den rigtige årsag
Efter besættelsen havde tusinder af danskere akut brug for hjælp. Det kunne være alt fra civile eller modstandsfolk til pårørende, der havde mistet deres forsørger.
Derfor oprettede man Erstatningsloven, der gav danskerne mulighed for at ansøge om økonomisk hjælp.
Det var dog ikke alle, der kunne få hjælp – eksempelvis anerkendte den ikke psykiske lidelser eller fysiske senfølger.
Frihedsfonden blev dannet, og deres hovedopgave var at hjælpe danskere, der ikke kunne klare sig på den offentlige støtte.
Fonden hjalp både modstandsfolk og modstandsenker, men det krævede mange penge, og de blev blandt andet indsamlet ved at afholde 4. majfester.
Her blev der afholdt lotteri og opstillet salgsboder, som solgte alt fra cigaretter og lodsedler til stearinlys, som man opfordrede folk til at stille i vinduerne.
Man modtog også store donationer fra forskellige virksomheder.
I alt blev der indsamlet for 6,5 millioner, hvilket svarer til over 160 millioner kroner i nutidens kroner.
Ifølge historikeren blev der alene i Randers i 1946 solgt 24.000 stearinlys, og årene efter solgte man lys og andre objekter for omkring 200.000 om året.
Den sidste store indsamling fandt sted i 1955, og Frihedsfonden blev opløst i 1995. I alt hjalp Frihedsfonden ofre fra besættelsestiden omkring 17.500 gange.
Selvom salget af lys stoppede, så fortsatte traditionen. Det fremgår også af Silkeborg Avis fra den 4. maj 1959, som historikeren har citeret.
“… noget officielt salg af lys og mærkater til fordel for Frihedsfonden sker ikke mere, men skikken skal nok holde sig.”
De tyske tropper kapitulerede officielt d. 5. maj klokken 08:00, og klokken 12:00 afholdt kong Christian X en radiotale.
Befrielsen fejres derfor d. 5. maj, da kapitulationen officielt trådte i kraft på denne dato, men folk tænder i dag stadig lys d. 4. maj som et symbol på danskernes frihed.
Vil du læse flere af vores historier? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev HER.
Du kan også være en del af fællesskabet og følge os på Facebook HER.
Først publiceret: 4. maj 2026
Artiklen er sidst opdateret 4. maj 2026 kl. 11:00