112-årige Kirsten Schwalbe og lillebror er verdens ældste søskende

112-årige Kirsten Schwalbe og hendes lillebror Bertel Hansen på 104 år kan ifølge et medie kalde sig for verdens ældste nulevende søskendepar.

Kirsten Schwalbe

112-årige Kirsten Schwalbe er Danmarks ældste borger. Foto: Morten Stricker/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix

216 år.

Så længe har Kirsten Schwalbe og hendes lillebror, Bertel Hansen, været i live tilsammen.

Det betyder også, at de to danskere fra Vestjylland nu kan kalde sig for verdens ældste nulevende søskendepar.

Det skriver TV Midtvest.

Tidligere i år fyldte Kirsten Schwalbe 112 år. I den forbindelse har hun kurs mod en historisk rekord til oktober.

Her kan hun nemlig blive den ældste person nogensinde, der har levet hele sit liv i Danmark.

Nu lader det dog til, at hun til at starte med kan nappe en verdensrekord – og den deler hun med sin lillebror.

Bertel Hansen har selv levet 104 år, og tilsammen gør det dem sandsynligvis til verdens ældste søskendepar.

Det skriver TV Midtvest.

Hjemmeside peger på de danske søskende

Ifølge mediet er der flere hjemmesider, der holder øje med, hvem der er de ældste i verden.

Det gælder blandt andre Gerontoligy, LongeviQuest og Global Supercentenarian Forum.

Af dem har det tidligere fremgået, at et mexicansk søskendepar har været verdens ældste, men her gik den ene desværre bort tilbage i oktober.

Ser man nu på Gerontoligy, så er det altså de to vestjydere, der er de ældste.

Bedriften er da også så vild, at hovedpersonerne ikke helt selv tror på det, skriver TV Midtvest.

“I hele verden? Ej, det må da være noget i bilder os ind?”

TV Midtvest skriver hertil, at rekorden er forbundet med en vis usikkerhed, men at de selv kan konstatere, at det ikke har været muligt at finde beskrivelser af søskende, der skulle være ældre end Kirsten og Bertel.

Vil du læse flere af vores historier? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev HER.

Du kan også være en del af fællesskabet og følge os på Facebook HER.

Først publiceret: 4. maj 2026
Artiklen er sidst opdateret 4. maj 2026 kl. 12:43

Se, hvad vi ellers skriver om: