Rosa Kildahl skal opereres: “Det gør ondt dag og nat”

Rosa Kildahl kommer ikke til at rejse med til hverken Italien eller Frankrig, da hun i maj måned skal opereres.

Rosa Kildahl

Rosa Kildahl. Foto: Niels Henrik Dam/Ritzau Scanpix

Rosa Kildahl er ofte fast inventar på sidelinjen, når Jonas Vingegaard konkurrerer i de helt store cykelløb.

I år bliver både Giro d’Italia og Tour de France dog uden selskab af den støttende svigermor.

“Bagedyst”-darlingen er nemlig hårdt plaget af smerter, hvilket kræver en snarlig operation.

Det fortæller hun selv til Se og Hør.

Smerterne har taget til

Tivoli fik onsdag fint besøg, da den dobbelte Tour de France-vinder Jonas Vingegaard var forbi.

Årsagen var, at hustruen, Trine Marie Vingegaard Hansen, skulle lancere en ny rejse-app.

Ved sin side havde Trine også moren, Rosa Kildahl, der gennem årene har vist sig som en solid støtte for familien.

I udlandet har man flere gange kunnet opleve Rosa, når Jonas har kørt cykelløb, men i år bliver det uden hende.

Til Se og Hør fortæller Rosa, at hun er hårdt plaget af smerter, og at hun næsten ikke kan gå mere.

“Det gør ondt dag og nat,” udtaler hun.

Derfor står Rosa Kildahl nu overfor en hofteoperation i maj måned, og med den medfølger et flyveforbud.

Jonas Vingegaard håber på en sejr ved Giro d’Italia, som starter 8. maj og slutter 31. maj.

Cykelløbet er en del af The Grand Tours, som også tæller Tour de France og Vuelta a España.

Danskeren vandt sidste år Vuelta a España, og dermed er Giro d’Italia det sidste løb, han mangler at vinde.

Dette års udgave af Tour de France begynder herefter d. 4 juli og slutter d. 26. juli.

Vil du læse flere af vores historier? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev HER.

Du kan også være en del af fællesskabet og følge os på Facebook HER.

Først publiceret: 23. april 2026
Artiklen er sidst opdateret 23. april 2026 kl. 10:41

Se, hvad vi ellers skriver om:

og