Dronning Mary har brudt “gylden regel”: Flere er skuffede

Kong Frederik og dronning Mary har tilbragt flere dage i Australien, og under en begivenhed har en særlig detalje tiltrukket opmærksomhed.

Kong Frederik og dronning Mary

Kong Frederik og dronning Mary. Foto: Kongehuset ©

Det var til stor jubel og begejstring, at det danske kongehus kunne meddele, at kong Frederik og dronning Mary skulle på statsbesøg til Australien.

Danmark har i forvejen et godt forhold til landet, og besøget skulle selvfølgelig være med til at bygge videre på dette, lød det fra kongehuset.

“Statsbesøget skal videreudvikle de i forvejen stærke relationer mellem Australien og Danmark, både kulturelt, økonomisk og udenrigspolitisk.”

Kongeparret ankom d. 14. marts og har allerede haft et væld af oplevelser down under.

Turen blev indledt i Northern Territory i Uluṟu-Kata Tjuṯa National Park Cultural Centre, hvor parret også kunne se den traditionelle dans inma.

På andendagen var kong Frederik og dronning Mary tidligt oppe, da turen gik til Muṯitjulu Waterhole for at opleve solopgangen over Uluṟu.

Efterfølgende stod den på en vandrerute på næsten ti kilometer, hvorefter parret rejste videre til hovedstaden, Canberra.

Udover en røgceremoni og inspektion af æresgarden og musikkorpset så bød dagen også på den officielle statsbanket.

Det er under denne banket, at dronningen har trukket overskrifter.

“Nogle var skuffede”

Flere internationale medier har nemlig haft fokus på Marys beklædning, og der er en detalje, som går igen.

Hello! Magazine nævner, at det er tradition for dronninger at bære tiara ved statsbanketter, og at dronningen derfor har brudt den “gyldne regel” ved at undlade dette.

Også mediet 9Honey påtaler den manglende tiara.

“Dronning Mary bærer en 15 år gammel kjole, men lader tiaraen blive hjemme under statsbanketten i Canberra.”

Woman’s Weekly har også omtalt det som et øjeblik, der udeblev, men at det dog ikke har betydet, at Mary skuffede.

“Selvom det måske ikke var det tiara-øjeblik, vi ventede på, skuffede dronning Marys outfit ved gårsdagens banket i Canberra ikke.”

Den norske royale ekspert Caroline Vagle omtaler også detaljen ifølge Dagbladet.

Hun beskriver den danske dronning som taget ud af et eventyr, men nævner også, at nogle var skuffede over beslutningen.

“Wow, først og fremmest må jeg sige, at dronningen ser helt fantastisk ud. Som taget direkte ud af et eventyr! Hun er fuldstændig vild med stil og laver aldrig en fejl.”

“Hendes valg af hovedbeklædning har dog tiltrukket sig mere opmærksomhed end normalt, og nogle var skuffede. For hvor var tiaraen? Mary havde i stedet valgt en slags hårspænde.”

Eksperten er dog ikke enig med Hello! Magazine i, at der skulle være tale om et decideret brud på etiketten.

Ifølge hende var statsbanketten med Australiens generalguvernør, Sam Mostyn, som er kong Charles’ repræsentant i Commonwealth-landet. Dermed var det ikke et statsoverhovedet, som deltog.

Dronning Mary bar i stedet et særligt hårspænde, som du kan se herunder.

Kong Frederik og dronning Mary
Kong Frederik og dronning Mary. Foto: Kongehuset ©

Vil du læse flere af vores historier? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev HER.

Du kan også være en del af fællesskabet og følge os på Facebook HER.

Først publiceret: 18. marts 2026
Artiklen er sidst opdateret 18. marts 2026 kl. 16:05

Se, hvad vi ellers skriver om:

, og