Fødevarechecken er vedtaget: 2.500 kroner på vej til pensionister

Ordningen omfatter blandt andet folkepensionister samt personer på efterløn, førtidspension, seniorpension og tidlig pension.

Folketinget har nu vedtaget den nye fødevarecheck, som giver et skattefrit engangsbeløb til blandt andre pensionister og personer på tilbagetrækningsydelser. Udbetalingen forventes at ske automatisk i maj og juni.

Ordningen omfatter blandt andet folkepensionister med begrænset likvid formue samt personer på efterløn, førtidspension, seniorpension og tidlig pension, hvis de opfylder betingelserne i loven. Med aftalen får berettigede modtagere 2.500 kroner hver.

For folkepensionister gælder en formuegrænse på 350.000 kroner i likvid formue pr. person.

Formuen bliver opgjort pr. 31. december 2025, og man skal samtidig have modtaget folkepension i november 2025 for at være omfattet.

Udbetales automatisk

For personer på efterløn, seniorpension, førtidspension og tidlig pension er det registreringen på ydelsen i november 2025, der afgør retten til beløbet. Her er ingen formuegrænse.

Pengene bliver udbetalt automatisk, og der skal ikke søges. Engangsbeløbet er skattefrit og bliver ikke modregnet i andre offentlige ydelser.

Fødevarechecken er målrettet borgere med lave indkomster og skal give en økonomisk håndsrækning i en tid med fortsat pres på hverdagsøkonomien.

Ud over pensionister og personer på tilbagetrækningsydelser omfatter fødevarechecken også børnefamilier med børne- og ungeydelse på 5.000 kroner samt 1.000 kroner til lærlinge og studerende på SU.

Læs spørgsmål og svar

Se oversigt over spørgsmål og svar her:

Fødevarecheck til folkepensionister

Fødevarecheck til førtidspensionister og seniorpensionister

Fødevarecheck til efterlønnere

Fødevarecheck for pensionister på Tidlig Pension

Først publiceret: 2. marts 2026
Artiklen er sidst opdateret 2. marts 2026 kl. 7:26

Se, hvad vi ellers skriver om: