Melodi Grand Prix-vinder er blandt favoritterne til Eurovision
Ifølge bookmakerne er Søren Torpegaard Lund blandt favoritterne til at løbe med sejren ved Eurovision Song Contest
Forleden blev vi vidner til en ægte sensation, da Søren Torpegaard Lund løb med sejren ved Dansk Melodi Grand Prix.
Reelt er der faktisk også en chance for, at han gør præcis det samme, når Eurovision Song Contest løber af stablen til maj.
Her har bookmakerne placeret Søren blandt favoritterne, og der er en særlig grund til, at danskerne godt kan finde håbet frem.
Det fortæller Ole Tøpholm til Ekstra Bladet.
En kæmpe sensation
Man havde i forvejen ikke spået ham de helt store chancer.
Inden Dansk Melodi Grand Prix blev afholdt, pegede de fleste bookmakere på Sissal som den helt klare favorit.
Men der skete altså noget, da Søren Torpegaard Lund indtog scenen, og “Før vi går hjem” blæste ud af højtalerne.
For en stund var Ericka Jane også favorit, men til slut blev det altså Søren Torpegaard Lund, der kunne kalde sig den store vinder.
Blikket bliver derfor nu rettet mod Eurovision, hvor vi i en årrække har haft svært ved at knække koden. Spørger man bookmakerne, så ser det dog helt anderledes ud i år.
I skrivende stund ligger Danmark til at blive blandt top 5, og vi skal bestemt ikke udelukke muligheden for, at Søren overrasker igen.
Det fortæller DRs Ole Tøpholm til Ekstra Bladet.
“Helt anderledes i udlandet”
Ifølge ham er der en ganske særlig ting, der spiller ind, og det er, at debatten om homoseksualitet og woke er meget anderledes i udlandet.
“Hvor vi internt i Danmark har debatteret homoseksualitet og woke og skraldespand på Facebook, så har det været helt anderledes i udlandet. Der handler det ikke om, hvorvidt vi går i finalen. Men hvor langt vi når i finalen. Og at det kan ende med at blive en rigtig høj placering. Forventningerne er skruet helt op.”
Til mediet udtaler Ole Tøpholm, at han før har været modstander af, at vi sender sange på dansk til Eurovision, men at det ikke er det samme i år.
Ifølge ham er tidspunktet helt rigtigt, da sproget er en del af den samlede pakke, der i år minder mere om en slags musicalteater.
De to semifinaler bliver afholdt d. 12. og 14. maj. Herefter vil den helt store finale finde sted d. 16. maj i Wien.
Kan du ikke få nok af vores historier? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev HER.
Du kan også være en del af fællesskabet og følge os på Facebook HER.
Først publiceret: 17. februar 2026
Artiklen er sidst opdateret 17. februar 2026 kl. 14:13