Forskere advarer: Populært sødemiddel kan skade hjernen
Sødemiddel, der bruges i proteinbarer og drikke, forbindes nu med risiko for hjerte- og hjernesygdomme.
Erythritol findes i alt fra proteinbarer til energidrikke og er længe betragtet som et sikkert alternativ til sukker.
Nu peger forskning på, at det populære sødemiddel kan undergrave en af kroppens vigtigste beskyttelsesbarrierer i hjernen, skriver Videnskab.dk.
Dermed kan stoffet potentielt have alvorlige konsekvenser for hjertesundhed og øge risikoen for slagtilfælde.
Det er et nyt studie fra University of Colorado, der antyder, at erythritol kan skade celler i blod-hjerne-barrieren. De har stor betydning, for de sikrer en konstant kemisk sammensætning i hjernen og holder skadelige stoffer ude.
Risikerer at sultne hjernen
De nye resultater føjer sig til en række tidligere studier, der kobler indtag af erythritol til øget forekomst af hjerteanfald og slagtilfælde ifølge professor i biomedicin ved Anglia Ruskin University, Havovi Chichger.
“Resultatet kan være blodkar, der forbliver farligt sammentrukne og dermed risikerer at sulte hjernen for ilt og næringsstoffer. Denne ubalance er et kendt advarselstegn på iskæmisk slagtilfælde, der opstår, når blodpropper blokerer blodkar i hjernen.”
Normalt fungerer sunde blodkar som en slags trafikregulering: De udvider sig, når organer har brug for mere blod – for eksempel under træning – og trækker sig sammen, når behovet er mindre.
Dobbelt risiko for hjertesygdom
Laboratoriefund stemmer overens med evidensen fra menneskestudier.
Flere omfattende observationsstudier har vist, at personer, der regelmæssigt indtager erythritol, har markant højere risiko for hjerte-kar-sygdomme, blandt andet hjerteanfald og slagtilfælde:
Et studie, der har fulgte tusindvis af deltagere, fandt, at personer med de højeste niveauer af erythritol i blodet havde omtrent dobbelt så stor risiko for at opleve en alvorlig hjertesygdom.
Ikke med i retningslinjer
Resultaterne har stor betydning, fordi erythritol indtager en unik position blandt sødemidler.
I modsætning til kunstige sødemidler som aspartam eller sucralose er erythritol teknisk set en sukkeralkohol – en naturligt forekommende forbindelse, som kroppen selv producerer i små mængder.
Det gør, at stoffet ikke er inkluderet i WHO’s retningslinjer, der fraråder brugen af kunstige sødemidler til vægtkontrol.
Erythritol er også blevet populært blandt fødevareproducenter, fordi det opfører sig mere som sukker end andre alternativer.
Mens for eksempel stoffet sucralose er 320 gange sødere end sukker, så giver erythritol kun omkring 80 procent af sukkerets sødme. Det gør det lettere at bruge i opskrifter uden at skabe en overdreven sød smag.
Det findes nu i tusindvis af produkter, især i mange “sukkerfri” og “keto-venlige” fødevarer.
Godkendt af myndigheder
Det Europæiske Fødevareagentur og det amerikanske FDA har godkendt erythritol som sikkert at indtage.
Men den nye forskning føjer sig til en voksende mængde evidens, der peger på, at selv “naturlige” sukkererstatninger kan medføre uventede sundhedsrisici.
“For forbrugerne rejser resultaterne svære spørgsmål om afvejningen ved sukkererstatning,” vurderer professor i biomedicin ved Anglia Ruskin University, Havovi Chichger.
Sødemidler som erythritol kan være nyttige redskaber til vægtkontrol og forebyggelse af diabetes, da de hjælper med at reducere kalorieindtaget og kontrollere blodsukkerstigninger.
“Men hvis regelmæssigt indtag potentielt svækker hjernens beskyttelsesbarrierer og øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme, kommer fordelene med en høj pris.”
Få viden med Videnskab.dk
Faglige Seniorers nyhedsbrev samarbejder med Videnskab.dk, der med 1 million brugere om måneden Danmarks mest besøgte populærvidenskabelige medie.
Videnskab.dk dækker forskningen bredt – fra kultur og samfund til sundhed, teknologi og naturvidenskab – og guider rundt i videnskabens forunderlige og forbløffende verden. Troværdighed, forståelighed, tilgængelighed og underholdende formidling er værdier, der gennemsyrer alt, Videnskab.dk arbejder med.
Videnskab.dk drives efter publicistiske principper med uafhængig, samfundsoplysende journalistik på et tilstræbt objektivt grundlag.
Driften finansieres af en finanslovsbevilling fra Uddannelses- og Forskningsministeriet og støtte fra fonde.
Først publiceret: 20. januar 2026
Artiklen er sidst opdateret 20. januar 2026 kl. 7:25
