Forsker kritiserer historisk populær operation: “Den ser ikke ud til at virke”
En særlig skulderoperation har ifølge flere studier ingen relevant effekt. Alligevel får flere tusinde danskere operationen årligt.
Når du lægger dig under kniven, har du formentlig tillid til, at den behandling, du er blevet tilbudt, har en effekt.
Men sådan er det ikke altid, lyder det fra blandt andet læger og sundhedspersonale i en ny undersøgelse, udført af blandt andre Videnskab.dk.
En af de behandlinger, der har tvivlsom effekt, er en operation mod smerter i skulderen, som omkring 5.000 danskere hvert år får lavet, fortæller Stig Brorson, der er overlæge og professor i ortopædkirurgi.
Operationen, der kaldes for en ‘subakromial dekompression’, går ud på at fjerne underkanten af knoglen over skulderleddet.
Det gør man for at skabe mere plads til slimsække og sener og på den måde lindre de smerter, der kan opstå ved for lidt plads omkring skulderleddet.
“Men der er ingen videnskabelig evidens for, at den virker. Tværtimod. Alligevel udføres den stadig,” siger Stig Brorson, der er tilknyttet Sjællands Universitetshospital og Københavns Universitet, til Videnskab.dk.
Studier viser ingen effekt
Overlægen peger på et studie fra 2018 af britiske forskere.
De konkluderer, efter at have analyseret data fra omkring 300 patienter, at operationen ikke har en klinisk relevant effekt.
Forskere fra Finland og Norge konkluderer også i en sammenfatning af studier på området fra 2019, at operationen ikke forbedrede patienternes smerter, bevægelighed eller livskvalitet sammenlignet med eksempelvis placebo.
De peger også på, at en bivirkning ved operationen kan være frossen skulder, som er en langvarig tilstand med stærke smerter og stivhed i skulderleddet.
“Derfor mener jeg, at vi bør stoppe med at lave den her type operation,” siger Stig Brorson.
Han har også været med til at give inputs til Sundhedsstyrelsens stærke anbefaling imod operationen på patienter, der har haft smerter i mindre end seks måneder.
Operationen kan godt hjælpe udvalgte patienter
Men hvorfor bliver operationen så stadig udført?
Ifølge Theis Muncholm Thillemann, der er overlæge på Aarhus Universitetshospital og formand for Dansk Selskab for Albue- og Skulderkirurgi, er effekten af operationen ikke helt så sort-hvid.
“Jeg mener, at operationen godt kan hjælpe nogle helt særligt udvalgte patientgrupper,” siger han til Videnskab.dk.
Theis Muncholm Thillemann peger på, at der ikke findes en klar definition på de kriterier, der skal være opfyldt for at stille diagnosen ‘subacromielt smertesyndrom’ i skulderen.
Der kan nemlig være usikkerhed omkring, hvorvidt en patient har ondt, fordi der sidder en udbygning på knoglen, der skal fjernes for at skabe plads, eller om de har en skade på styresenen eller inflammation et sted, forklarer han.
“Og de studier, der ikke finder evidens for operationen, er ikke tydelige omkring, hvorvidt patienterne rent faktisk har udbygningen på knoglen eller ej.”
“Man kan forestille sig, at operationen kun vil have effekt på patienter, der har store udbygninger på knoglen og for lidt plads ved skulderleddet, hvorimod det ikke virker hos patienter uden udbygninger,” siger Theis Muncholm Thillemann.
Enig i at færre skal have operationen
Derfor bør der ifølge Theis Muncholm Thillemann laves flere studier, der undersøger, hvilke grupper af patienter, som operationen kan have en positiv effekt på og omvendt.
Dog er han enig i, at der generelt skal tilbydes færre operationer til danskerne.
“Der er fortsat behov for, at vi reducerer antallet af operationer på landsplan. Men jeg er ikke enig i, at operationen slet ikke skal udføres længere,” siger Theis Muncholm Thillemann til Videnskab.dk.
I dag tilbydes operationen både i det offentlige og på flere privathospitaler.
Men ifølge Kristoffer Barfod, der er overlæge og professor på Ortopædkirurgisk Afdeling på Frederiksberg- og Bispebjerg Hospital, er antallet af operationer allerede faldet drastisk, siden operationen peakede i 1990’erne.
“Vi udfører næsten ikke den her slags operationer i det offentlige længere,” lyder det fra Kristoffer Barfod.
I 2018 blev der foretaget 6.031 operationer og i 2022 var tallet faldet til 5.409. Det viser et dataudtræk fra sundhedsdatastyrelsen, som Stig Brorson har vist til Videnskab.dk.
Populær operation
På et tidspunkt var skulderoperationen den mest udbredte operation på verdensplan, fortæller Kristoffer Barfod.
Den blev opfundet af den amerikanske kirurg Charles Neer og blev siden justeret fra en åben operation til det mere lette indgreb med kikkert, der har været populær siden 1980’erne.
“Udbredelsen af operationen spandt lidt ud af kontrol,” siger Kristoffer Barfod.
“I stedet for kun at operere de få med et bestemt problem, begyndte man at operere folk med uspecifikke skuldersmerter,” tilføjer han.
Alligevel mener Kristoffer Barfod, at operationen ser ud til at gavne nogle typer patienter.
“Vi oplever, at der kommer patienter, der ikke har kunnet løfte armen i flere år, og så laver vi operationen, og så kan de løfte den igen. Så nogle ser ud til at have gavn af det,” siger han og tilføjer:
“Men vi skal blive klar over, om operationen kun hjælper specifikke patienter – eksempelvis dem med udbygning på knoglen. Det er der ingen, der har undersøgt ordentligt endnu,” tilføjer han.
I skrivende stund er der et forskningsprojekt i gang på Hvidovre Hospital med omkring 700 patienter med skuldersmerter, der vil undersøge netop dette problem.
“Det bliver meget spændende, når vi får resultaterne fra studiet om et par år,” siger Kristoffer Barfod.
Få viden med Videnskab.dk
Faglige Seniorers nyhedsbrev samarbejder med Videnskab.dk, der med 1 million brugere om måneden Danmarks mest besøgte populærvidenskabelige medie.
Videnskab.dk dækker forskningen bredt – fra kultur og samfund til sundhed, teknologi og naturvidenskab – og guider rundt i videnskabens forunderlige og forbløffende verden. Troværdighed, forståelighed, tilgængelighed og underholdende formidling er værdier, der gennemsyrer alt, Videnskab.dk arbejder med.
Videnskab.dk drives efter publicistiske principper med uafhængig, samfundsoplysende journalistik på et tilstræbt objektivt grundlag.
Driften finansieres af en finanslovsbevilling fra Uddannelses- og Forskningsministeriet og støtte fra fonde.
Først publiceret: 26. november 2025
Artiklen er sidst opdateret 26. november 2025 kl. 6:40
