Tjekliste: Når du fortsætter med at arbejde efter din folkepensionsalder

Der er mange gode grunde til at blive lidt længere på jobbet: faglig stolthed, det sociale fællesskab og naturligvis ekstra kroner på kontoen.
Men økonomien ændrer sig, når du passerer folkepensionsalderen. Her får du en opdateret tjekliste med de vigtigste punkter og de aktuelle satser for 2025.
1. Folkepension samme med løn
Du kan din folkepensionen udbetalt, mens du arbejder.
- Grundbeløbet påvirkes ikke af din arbejdsindkomst og er i 2025 på 7.198 kroner før skat pr. måned.
- Pensionstillægget påvirkes ikke af din arbejdsindkomst, men andre indtægter kan nedsætte dit pensionstillæg. Det fulde pensionstillæg er 8.329 kroner om måneden for enlige og 4.262 kroner for gifte eller samlevende.
- Det er muligt at udskyde folkepensionen, hvis du vil optjene en højere pension senere. Det kræver, at du helt undlader at tage imod pensionen, mens du arbejder videre, og kan måske betale sig, hvis du betaler topskat. Beregn ventetillæg på borger.dk
2. ATP Livslang Pension – tag stilling i tide
Udbetalingen starter automatisk, når du når pensionsalderen.
Du kan udskyde udbetalingen og få et højere beløb senere. Ønsker du det, skal du kontakte ATP, inden din første udbetaling.

3. Skattefri Seniorpræmie
Hvis du arbejder minimum 30 timer om ugen i gennemsnit (1.560 løntimer) efter pensionsalderen, får du:
Skattefri engangsbeløb 2025 | |
1. år: |
48.555 kroner |
2. år: |
28.902 kroner |
Beløbene udbetales automatisk af Udbetaling Danmark.
4. Præmie fra efterlønsordningen
Er du tilmeldt efterløn og vælger at arbejde videre frem til folkepensionsalderen, kan du optjene op til 12 portionspræmier á:
- 15.186 kr. pr. portion (fuldtidsforsikrede)
- 10.124 kr. pr. portion (deltidsforsikrede)
Én portion kræver 481 arbejdstimer – svarende til 3 måneders fuldtidsarbejde. Beløbet udbetales af din a-kasse.

5. A-kasse
Dit almindelige a-kassemedlemskab stopper automatisk, når du når folkepensionsalderen, men du kan fortsætte som seniormedlem til nedsat kontingent og stadig få hjælp til jobsøgning, men du kan ikke få dagpenge.
Du bør altid fastholde dit medlemskab af fagforeningen, når du arbejder.
6. Forskudsopgørelsen – undgå restskat
Bliver du på jobbet, samtidig med, at du får udbetalt din folkepension, skal du have ændret din forskudsopgørelse.
Log ind på skat.dk og ret forskudsopgørelsen.
Først publiceret: 18. september 2025
Artiklen er sidst opdateret 18. september 2025 kl. 10:39