Christian Kjær bor nu i plejebolig

Christian Kjær lever nu med Parkinsons i en plejebolig, men får daglig støtte og selskab af sin hustru Susan og hunden Kiti.

Henrik R Petersen/Ritzau Scanpix

Efter mange år med luksusliv og jetset, lever den tidligere hofjægermester Christian Kjær nu en langt mere tilbagetrukket tilværelse.

Den 81-årige forretningsmand er ramt af Parkinsons sygdom og er for nylig flyttet i plejebolig, hvor han får den nødvendige pleje og omsorg. Det skriver Se & Hør.

Hustruen er stadig tæt på

Selvom han og hustruen Susan Astani-Kjær ikke længere bor sammen, er hun stadig en fast del af hans hverdag. Hun besøger ham dagligt og følger med i hans trivsel.

“Vi er sammen hele tiden, og jeg sørger for, at han har det godt, lige meget hvor vi er,” siger hun til Se og Hør.

Christian Kjær er ikke helt alene i sit nye hjem. Han har nemlig sin hund, Kiti, med sig i plejeboligen.

Hunden har i flere år været en tro følgesvend og er fortsat en vigtig støtte for ham.

Et liv med både op- og nedture

Kjær har gennem årene markeret sig både som erhvervsmand og politiker og har været en markant figur i dansk offentlighed.

I de senere år har der også været fokus på hans private liv, blandt andet gennem en dokumentar, der skildrer interne konflikter og arvestridigheder i familien.

Først publiceret: 18. august 2025
Artiklen er sidst opdateret 18. august 2025 kl. 7:22

Se, hvad vi ellers skriver om:

, og