Arvestrid: Christian Kjær bliver stævnet af sin søn
Efter det kom frem, at erhvervsmanden vil betænke sin yngste søn med sin store plantage, har Kjærs ældste søn, Philip, valgt at stævne sin far.
Det er ikke ligefrem en god stemning, som hersker mellem far og søn.
For Philip Kjær vil ikke finde sig i, at hans far giver en værdifuld plantage til halvbroderen Alexander på snart 12 år.
Philip Kjær er nemlig af den overbevisning, at han har fået lovning på at arve Skærbæk Plantage syd for Silkeborg.
Derfor har han valgt at stævne sin far, fortæller Christian Kjær til Her og Nu.
Jeg har aldrig lovet ham det
Det var i Tv2-dokumentaren “Christian Kjærs sidste vilje”, at erhvervsmanden fortalte, om hvordan arven efter ham skulle gøres op.
Her kom det frem, at Skærbæk Plantage, som fordeler sig over 1800 hektar, skal gives til den yngste søn, som Kjær har med sin nuværende hustru, Susan Astani-Kjær.
Men sådan skal det ikke være, hvis det står til 56-årig Philip Kjær.
“Han har stævnet mig. Han mener, jeg har givet ham det her. Og det har jeg ikke. Jeg har aldrig lovet ham, at han skulle have det,” siger Christian Kjær til ugebladet.
Han har ikke en chance
Sønnens påstand og dokumentet, der skulle bekræfte den, giver erhvervsmanden ikke meget for.
Og Christian Kjær fortæller samtidig, at han har gemt hvert et dokument, som han har skrevet.
Men dokumenet, som er centralt i sagen, har han ikke.
Christian Kjær mener heller ikke, at det skrevet under af ham.
“Jeg tænker, han har ikke en chance. Jeg tror ikke, jeg taber, men man kan jo aldrig vide,” lyder det fra erhvervsmanden, der er 80 år gammel.
Philip Kjær er Christian Kjærs ældste barn.
Erhvervsmanden fik ham i ægteskabet med balletdanseren Fritzy Koch.
Først publiceret: 22. april 2024
Artiklen er sidst opdateret 24. april 2024 kl. 9:13