Læger vil redde seniorers liv: Forslår ny screening

Læger kan være stædige og vedholdende. En grupper kirurger har i over ti år kæmpet for at få indført en undersøgelse, der kan redde mindst 100-200 seniorers liv hvert år.

Indsatsen er foregået i forholdsvis stilhed, uden den store opmærksomhed. I fjor troede lægerne, at det ville lykkes, men pludselig bevilgede Folketinget alligevel ikke de nødvendige penge på finansloven.

Nu håber lægerne på, at det sker i år.

De vil indføre et tilbud til alle mænd på 65 år om at få undersøgt deres legemspulsåre. Hos nogle udvikler der sig en udposning på hovedpulsåren i maveregionen.

Den kan pludselig briste, og så er der stor fare for, at personen forbløder. Men hvis udposningen opdages i tide, kan den mange gange repareres ved en operation.

Læs også: Legemspulsåre udvidelse

Sundhedsstyrelsen anbefaler

Det er hovedsageligt mænd, der rammes af udposninger på legemspulsåren. Tit mærker de ingen symptomer.

Udposningen udvikler sig over tid. Den kan især blive kritisk, efter mændene fylder 65 år.

Men udposningerne kan opdages ved en simpel ultralydsundersøgelse. Den er både hurtig, ufarlig, sikker og billig – og gør ikke ondt.

Derfor mener karkirurgerne, at alle danske mænd skal have tilbuddet, når de fylder 65 år. Sundhedsstyrelsen bakker det også op, men alligevel tøver Folketinget med at bevilge pengene.

Sundhedsstyrelsen foreslog allerede i 2022 sundhedsministeren at indføre screeningen. Men i de tre år siden er der ikke sket noget.

Læs også: Anbefaling af nationalt screeningsprogram

Stort mørketal

Trine Maria Mejnert Jørgensen er cheflæge på Karkirurgisk Afdeling på hospitalet i Kolding og næstformand i Dansk Karkirurgisk Selskab. 

Hun håber, at politikerne i det mindste i første omgang vil sætte screeningen i gang i en femårig prøveperiode.

”Vores beregninger viser, at det kan gøres for 25 millioner kr. om året. Det er endda inklusive de ekstra operationer, som skal udføres, når der opdages udposninger ved undersøgelsen,” fortæller Trine Maria Mejnert Jørgensen.

Hun frygter, at sygdommen i dag koster endnu flere liv, end der registreres. Der er stort mørketal. Hvis en mand i 70’erne pludselig falder om, bliver han måske ikke obduceret, og så opdages det ikke, at en udposning på legemspulsåren var årsagen.

De fleste kan opereres

Der er også kvinder, som rammes af sygdommen. Men det er langt færre end hos mænd, og hvis udposningen brister, er det tit også senere i livet, fortæller Trine Maria Mejnert Jørgensen.

Nogle af udposningerne kan ikke opereres. Måske fordi patienten også lider af andre sygdomme, eller fordi udposningen er for kompliceret eller udbredt.

”Men gennem de sidste ti år er vi blevet i stand til at operere en større andel. Det vil i dag kun være et fåtal, der ikke kan opereres, efter at udposningen er fundet ved en screening,” siger Trine Maria Mejnert Jørgensen.

Og hos fåtallet kan der så gøres andet, der kan forebygge, at legemspulsåren brister. Deres blodtryk kan reguleres, og de kan få medicin mod kolesterol, som stabiliserer. En hjertemagnyl kan også gavne dem, og alt i alt kan de også leve længere, fortæller Trine Maria Mejnert Jørgensen.

Gå til læge ved mistanke

Nogle mener, at et tilbud om screening er unødvendigt, fordi danskere i forvejen skannes for nærmest alt muligt – og så kan en udposning også blive opdaget, måske tilfældigt. Desuden er der sket et fald i antallet af patienter, som kommer ind med en bristet udposning.

”Men det er ikke alle, som får tilbudt skanninger for forskellige symptomer. Det kan der være stor ulighed i. Derfor vil det være retfærdigt at indføre tilbud om screening,” siger Trine Maria Mejnert Jørgensen.

Hvis en senior i dag er bekymret for, om han har en udposning, så opfordrer cheflægen ham til at tale med sin egen læge. I konsultationen kan der undersøges ved at trykke på maven, og hvis lægen får mistanke, henviser hun eller han til en ultralydsundersøgelse på hospitalet. 

Er det arveligt?

Ja. Derfor bør alle søskende og børn til en person med udposning på legemspulsåren ultralydsskannes, når de fylder 50 år og igen, når de er 65 år. Er udposningen mindre end 3 cm, skal man ikke undersøges videre, fremgår det af sundhed.dk

Den største risiko for at udvikle udposning på legemspulsåren er rygning. Alle søskende og børn bør derfor opfordres til ikke at ryge.

Først publiceret: 14. august 2025
Artiklen er sidst opdateret 14. august 2025 kl. 7:20