Farlig sygdom overses: 300.000 danskere i risiko uden at vide det

Mange danskere lever uvidende med en alvorlig sygdom, der kan føre til blodpropper, hjerte-kar-sygdomme og demens, hvis den ikke behandles i tide.

Sover du dårligt? Det kan være tegn på en skjult, livsfarlig sygdom.

Omkring 300.000 danskere menes at have søvnapnø uden at vide det.

Lidelsen viser sig typisk om natten, hvor man gentagne gange holder op med at trække vejret i søvne, men symptomerne kan også mærkes i dagtimerne.

Ifølge Rune Frandsen, overlæge på søvnmedicinsk afdeling på Rigshospitalet Glostrup, bliver alt for få diagnosticeret.

“Vi ser flere og flere tilfælde, men langt fra nok. Det er et stort problem, fordi ubehandlet søvnapnø kan have alvorlige konsekvenser for helbredet,” siger han til Berlingske.

Alle kan få søvnapnø – ikke kun ældre mænd

Tidligere har mange troet, at søvnapnø primært rammer ældre, overvægtige mænd. Men det er en myte, fastslår eksperterne.

“Alle kan få søvnapnø – også yngre og normalvægtige personer,” forklarer Rune Frandsen.

Faktisk viser ny forskning, at kvinder ofte får en mere alvorlig form af sygdommen, især efter overgangsalderen.

Sådan opstår søvnapnø

Der er tre primære årsager til, at man udvikler søvnapnø:

  • Anatomi: En kort hals, lille underkæbe eller store mandler kan blokere luftvejene.
  • Alder: Når vi bliver ældre, bliver bindevævet i halsen slappere.
  • Overvægt: Fedt kan lagres i halsen og på tungen, hvilket kan føre til blokering af luftvejene.

Når luftvejene lukker sig, falder iltniveauet i blodet, og blodtrykket stiger. Mange vågner op flere gange i løbet af natten uden at være klar over det.

Øger risikoen for alvorlige sygdomme

Hvis søvnapnø ikke behandles, kan det føre til en række alvorlige følgesygdomme. Studier viser blandt andet, at:

  • Risikoen for blodprop i hjernen stiger med 90 procent.
  • Risikoen for hjertesygdom stiger med 50 procent.
  • Risikoen for at udvikle Alzheimers er 30 procent højere.
  • Risikoen for Parkinsons er 54 procent højere.

Professor Poul Jørgen Jennum fra Dansk Center for Søvnsygdomme understreger, at mange først får stillet diagnosen efter ti år, når skaderne allerede er sket.

“Jo tidligere vi opdager søvnapnø, desto bedre kan vi forebygge alvorlige følgesygdomme,” siger han.

Symptomer du skal være opmærksom på

Søvnapnø kan give symptomer både om natten og i løbet af dagen.

Om natten kan man opleve:

  • Kraftig, uregelmæssig snorken
  • Urolig søvn
  • Lange vejrtrækningspauser
  • Hyppige opvågninger med hjertebanken eller åndenød
  • Natlige toiletbesøg

Om dagen kan symptomerne være:

  • Træthed og mangel på energi
  • Morgenhovedpine
  • Dårligt humør og øget irritabilitet
  • Koncentrationsbesvær og dårlig hukommelse
  • Nedtrykthed eller depression
  • Nedsat sexlyst
  • Søvnanfald i dagtimerne

Særligt for kvinder kan symptomerne forveksles med overgangsalderen, hvilket betyder, at de ofte bliver overset.

Behandling kan redde liv

Hvis du genkender symptomerne hos dig selv eller din partner, bør du kontakte din læge eller en øre-næse-hals-specialist.

Diagnosen stilles typisk ved en søvnregistrering, hvor man måler, hvor mange gange man stopper med at trække vejret i timen.

Behandling afhænger af sygdommens sværhedsgrad, men de mest almindelige løsninger er:

  • CPAP-maskine: En maske, der sikrer konstant luftstrøm om natten.
  • Søvnapnø-tandbøjle: Hjælper med at holde luftvejene åbne.
  • Operation: Kan være en mulighed i særlige tilfælde.

Eksperterne opfordrer også til, at pårørende holder øje med, om deres partner snorker kraftigt eller har lange vejrtrækningspauser.

“Op mod 70 procent af dem, der snorker voldsomt, har søvnapnø – og halvdelen af dem har brug for behandling,” siger Eva Kirkegaard Kiær, leder af Dansk Center for Søvnkirurgi.

Tag symptomerne alvorligt

Søvnapnø er ikke bare en irriterende søvnforstyrrelse – det er en alvorlig sygdom, der kan føre til livstruende følgesygdomme.

Heldigvis findes der gode behandlingsmuligheder, men det kræver, at man får stillet diagnosen i tide.

Hvis du oplever symptomerne, så søg hjælp, for det kan gøre en afgørende forskel for dit helbred.

Først publiceret: 13. marts 2025
Artiklen er sidst opdateret 13. marts 2025 kl. 8:13

Se, hvad vi ellers skriver om:

, og