Børnespil: 82-årig frifundet i sag om snyd med kastanjer
Undersøgelse frikender Kastanjekongen for at snyde i børnespil.
Et større drama, der har udspillet sig omkring en konkurrence i et populært børnespil med kastanjer, ser ud til at have fået sin afslutning.
Der var ikke snyd involveret, da 82-årige David Jakins 13. oktober vandt verdensmesterskabet i spillet “Conker”. Det fastslår en undersøgelse ifølge dpa.
Kanstanje af stål
Conker er et traditionelt britisk og irsk børnespil. Hver spiller binder en snor på kernen af en kastanje, som også bliver kaldt “conker” på engelsk.
Kastanjerne bliver slået mod hinanden, indtil en af dem går i stykker.
Jakins blev beskyldt for at have spillet med en kastanje lavet af stål, som blev fundet i hans lomme efter sejren, hvor han opsigtsvækkende vandt efter bare et slag.
Undersøgelse: Der er ikke snydt
Men nu er sagen blevet undersøgt til bunds. Videoer, fotos, vidneudsagn og undersøgelser af den vindende kastanje viser, at der ikke blev snydt.
David Jakins kan dermed med god samvittighed beholde sit kaldenavn Kastanjekongen.
Se video om sagen her
Først publiceret: 7. november 2024
Artiklen er sidst opdateret 7. november 2024 kl. 7:58