Meyerheim: Livet som pensionist bliver ikke som ventet
Michael Meyerheims hustru, Gitte Meyerheim, lider af en funktionel lidelse, der gør deres dage uforudsigelige. Sygdommen har ændret deres planer for pensionen.
“Gittes sygdom gør vores dage uforudsigelige. Hvis vi har planer om at gøre noget eller besøge nogen, så ved vi aldrig før den pågældende dag, om vi kan eller ikke kan. Det afhænger fuldstændigt af, hvordan hun har det.”
Den kendte vært på en række Tv2-programmer Michael Meyerheim fortæller til Tv2.dk, hvordan hans liv er påvirket af sin hustrus sygdom.
Gitte Meyerheim har igennem flere år lidt af funktionel lidelse.
Og det har ændret planerne for deres fælles otium, lyder det fra den 75-årig Michael Meyerheim.
For de kan ikke altid kan gøre de ting, som de gerne vil.
Hvad er en funktionel lidelse?
Funktionelle lidelser er en samlet betegnelse for en række lidelser, der er kendetegnet ved fysiske symptomer, som påvirker funktionsevne og livskvalitet.
Det kan for eksempel være symptomer som hovedpine, smerter, koncentrationsbesvær og træthed.
Kilde: Sundhedsstyrelsen
“Man tager normaliteten for givet”
Siden Michael Meyerheim fyldte 60 år, har han tænkt på at gå på pension.
Men den endelige pension venter stadig.
“Man tager normaliteten for givet. Og når så tilværelsen pludselig drejer, så kan man ikke længere tage det normale for givet, siger Michael Meyerheim til Tv2.
Han beskriver sin hustru som én, der altid har hjulpet ham og hevet ham op, da der var brug for det.
Nu er det Michael Meyerheim, der skal hjælpe sin hustru.
“Vi går ikke rundt i en depression. Vi nyder de gode dage med større intensitet. Og de dårlige dage skal bare overstås. Og så kommer der gode dage igen.”
Hustruens sygdom har ikke sat en stopper for store og vilde pensionsplaner, lyder det fra tv-værten.
Michael Meyerheim har nemlig aldrig haft planer om at vandre i Nepal eller noget lignende.
Først publiceret: 4. oktober 2024
Artiklen er sidst opdateret 4. oktober 2024 kl. 8:41