Hip, hurra: Se hvor gammel du kan forvente at blive
Danskerne forventede levetid stiger igen. Se her, hvor gammel du som senior kan forvente at blive.
Efter stikstand under corona, stiger danskernes forventede levetid igen.
ATP opdaterer hver år sin levetidsmodel, som beregner, hvor gamle danskerne kan se frem til at blive, baseret på det nyeste brugbare data fra dels Danmark, dels 17 andre sammenlignelige lande.
Tallene viser, at vi kan forvente at lægge 4,6 måneder oveni vores levetid.
”En stigning på 4,6 måneder i forventet levetid er meget. På kvindesiden er det et tal, vi skal tilbage til 1996 for at matche. Så fremgangen i 2023 er bemærkelsesværdig, men den er – kan man sige – også tiltrængt efter to år med fald i levetiderne,” siger Camilla Fredsgaard Larsen, ansvarshavende aktuar i ATP.
Både i 2021 og 2022 faldt den forventede levetid for mænd og kvinder.
Det skete på bagkant af corona-pandemien.
Unge bliver ældst
Den forventede levealder i Danmark i 2023 er 81,9 år.
Det er dog skævt fordelt.
For alderen for, hvor længe en dansker kan forvente at blive, afhænger af hvornår man er født.
I 2024 kan en nyfødt dreng forvente at leve til han bliver 93 år, mens det for en nyfødt pige er 95 år.
Hvis du i 2024 er 30 år, forventer ATP, at du som mand bliver 89 år og som kvinde 92 år.
Er du 60 år i 2024, forventer ATP, at du som mand bliver 86 og som kvinde 89 år.
Selv om levetiden i Danmark stiger, ligger den dog fortsat i forhold til lande i Europa, vi normalt sammenligner os med.
Her er din levealder
Så gammel kan du forvente at blive….
Hvis du er 50 år
Mand: 86 år
Kvinde: 89 år
Så mange er der i aldersgruppen 50-59 år: 805.000
Hvis du er 60 år
Mand: 85 år
Kvinde: 88 år
Så mange er der i aldersgruppen 60-69 år: 702.000
Hvis du er 70 år
Mand: 86 år
Kvinde: 89 år
Så mange er der i aldersgruppen 70-80 år: 583.000
Hvis du er 80 år
Mand: 89 år.
Kvinde: 90 år
Så mange er der i aldersgruppen 80-90 år: 283.000
Hvis du er 90 år
Mand: 94 år
Kvinde: 95 år
Så mange er der i aldersgruppen 90-100 år: 45.000
Hvis du er 100 år
Mand: 102 år
Kvinde: 102 år
Så mange er der aldersgruppen over 100 år: 1.200
Kilder: ATP og Danmarks Statistik
Hvad gør du for at være sund og leve længere?
Først publiceret: 19. september 2024
Artiklen er sidst opdateret 18. september 2024 kl. 15:22