Er frosne grøntsager lige så sunde som friske?
En spritny dansk undersøgelse afslører, hvorvidt frosne frugter og grøntsager har samme næringsindhold som friske.
Lægger du gerne frugt og grøntsager på frost i indkøbskurven, dog i langt mindre omfang end de friske varianter? Så er du langt fra den eneste.
Det er en generel tendens blandt danskerne, men der har hidtil også været en begrænset viden om næringsindholdet i frosne produkter.
DTU Fødevareinstituttet har derfor for Fødevarestyrelsen undersøgt indholdet af mikro- og makronæringsstoffer i syv frugter, 16 grøntsager og otte kartoffelprodukter, som alle havde det tilfældes, at de var frosne.
Næringsindholdet i frosne frugter (ananas, blåbær, hindbær, jordbær, mango) og i frosne grøntsager (avocado, blomkål, broccoli, grønkål, gulerødder, porre og spinat) er sammenlignet med tilsvarende friske produkter på det danske marked.
Hvad er bedst?
Undersøgelsen viser, at der generelt er mere vand i de frosne end i de friske grøntsager, hvilket fører til et lavere næringsstofindhold per 100 gram.
Indholdet af vand er udtrykt som tørstof i produkterne. Forskerne har ikke undersøgt, om det skyldes, at grøntsagerne blancheres inden nedfrysning, men det er sandsynligvis en medvirkende faktor.
I gennemsnit er tørstofindholdet i de frosne grøntsager i forhold til de friske på 74%, men med en variation på 55-98%.
En tilsvarende forskel er også observeret for såvel mineraler som vandopløselige vitaminer. Indholdet af vandopløselige vitaminer i frosne grøntsager er på mellem 45 og 78% af indholdet i de friske varianter.
Så hvis man ikke har lyst til at snitte masser af grøntsager alle ugens dage, er de frosne grøntsager et rigtig godt alternativ med masser af sunde næringsstoffer.
For de fem undersøgte frugter er forskelle ikke fundet, hverken for tørstof, makro- eller mikronæringsstoffer mellem frossen og frisk tilstand. Frosne frugter bliver ikke blancheret inden nedfrysning.
Køber du frosne frugt og grøntsager?
Hvilke produkter er undersøgt?
- syv frugter: Ananas, blåbær, hindbær, jordbær, mango, granatæblekerner, en blanding af bær
- 16 grøntsager: Avocado, broccoli, rosenkål, gulerødder, blomkål, grønne bønner, porrer, ærter, perleløg, majs, bønneblanding, rodfrugter, rodfrugtfritter, grøntsager til suppe, wokblanding – konventionel dyrket, wokblanding – økologisk dyrket)
- Otte kartoffelprodukter: Sød, skiver, hele, spiraler, rösti, kroketter, giganter med skræl, bølger.
Produkterne er undersøgt for mikro- og makronæringsstoffer
- Makronæringsstofferne er nitrogen, aminosyrer, fedt, fedtsyrer, sukkerarter, stivelse, kostfibre, aske og tørstof.
- Mikronæringsstofferne er vitaminerne β-karoten, α-tokoferol, fylloquinon, thiamin, riboflavin, niacin, pyridoxin, pantotensyre, biotin, folat og askorbinsyre, samt mineralerne natrium, kalium, kalcium, magnesium, fosfor jern, kobber, zink, jod, mangan, krom, selen og molybdæn.
Kilde: DTU Fødevareinstituttet
Først publiceret: 29. juli 2024
Artiklen er sidst opdateret 29. juli 2024 kl. 10:11
