Derfor stopper Anne Laxholm som dommer i “Vild med Dans”
Siden "Vild med Dans" begyndte i 2005 har Anne Laxholm været dommer i programmet. Nu har hun valgt at stoppe.
Anne Laxholm stopper som dommer i det populære TV 2-program “Vild med Dans”.
Det oplyser hun til Billedbladet.
“Jeg er blevet kontaktet af produktionen, men har valgt at sige fra i år, da jeg synes, tiden er kommet til at lade nye kræfter tage over,” siger hun til mediet.
Anne Laxholm har været dommer i “Vild med Dans” siden programmet begyndte i 2005.
Her udgjorde hun sammen med Jens Werner og Britt Bendixen programmets faste dommertrio.
En ny ære skal tage sin begyndelse
Beslutningen om at stoppe begrunder hun med, at det er blevet tid til “at en ny æra kan begynder”, skriver Billedbladet videre.
Den 72-årige Anne Laxholm har haft en lang karriere i dansens verden.
Sammen med sin mand Hans-Henrik Laxholm har hun både været danmarksmestre fra 1975 til 1980, europamestre i 1979 og samme år også de første danske verdensmestre i standarddans.
Siden 2004 har Anne og Hans-Henrik Laxholm drevet og undervist på dansestudiet Dance Academy Laxholm.
“Vild med dans” vender tilbage med 21. sæson i 2024.
Ud over Anne Laxholm har programmets faste dommerpanel i den seneste sæson bestået af balletmester Nikolaj Hübbe, entertainer Sonny Fredie-Pedersen og danser Marianne Eihilt.
Først publiceret: 24. juli 2024
Artiklen er sidst opdateret 24. juli 2024 kl. 11:03