Grev Nikolai låner farmors vinslot
Prins Joachims ældste søn, grev Nikolai, nyder denne sommer Sydfrankrigs klima på vinslottet Château de Cayx. Læs, hvorfor slottet betyder meget for kongefamilien og se grevens feriebilleder fra slottet.
Det har været i deres besiddelse i årtier.
Og stedet betyder noget helt særligt for familien.
Nu har grev Nikolai, prins Joachim og grevinde Alexandras ældste søn, fået lov at låne slottet Château de Cayx i Sydfrankrig til at holde ferie med kæresten og venner.
Det viser greven med flere billeder på sin Instagram-profil.
Jeg er meget taknemlig for at måtte låne det
Det er reglen, at dronning Margrethe holder en del af sin sommerferie på Château de Cayx, hvor hun blandt andet maler og går på det lokale marked i byen Cahors.
Og nu er det altså blevet det ældste barnebarns tur til på egen hånd at koble af på slottet.
Grevens feriebillederne kan du se her.
Flere har i kommentarsporet til billederne bemærket, at greven ser ud til at nyde sommeren på dronningens slot.
Og til det svarer grev Nikolai:
“Meget taknemlig for at måtte låne det”
Og et andet sted skriver han om forbindelse mellem farfar prins Henrik og Château de Cayx.
“Stedet minder mig om ham ❤️”
Herunder kan du se en optagelse, fra da dronning Margrethe og prins Henrik købte slottet:
Besøgte sin bror på slottet efter blodprop
Det var tilbage i 1974, at prins Henrik og dronning Margrethe købte vinslottet, der er fra 1500-tallet.
Slottet trængte til en kærlig hånd, og regentparret gik straks efter overtagelsen i gang med renoveringen af Château de Cayx.
Siden har slottet været synonym med ferie for den kongelige familie.
I mange år dannede Château de Cayx rammerne for den vinproduktion, som prins Henrik var så passioneret omkring.
At det sydfranske slot er et fristed for medlemmerne af familien, er der ikke meget tvivl om.
Det var her prins Henrik opholdt sig i 2002, efter nytårskuren der udløste en personlig krise for ham, fordi han følte sig ydmyget og kasseret.
Det var også her, at den daværende kronprins besøgte sin bror, prins Joachim, efter at prinsen havde fået blodprop i hjernen og var i gang med at komme sig.
Før købet af slottet i Sydfrankrig var dronningen ejer af en gård nær Ringsted.
Den er netop kommet på marked, hvilket du kan læse mere om herunder:
Først publiceret: 22. juli 2024
Artiklen er sidst opdateret 23. juli 2024 kl. 9:41