Vært forlader Tv-avisen: Det skal hun lave nu
Tv-værten siger farvel til skærmen. Efter næsten 10 år i DR skifter Nina Munch-Perrin til en af landets største aviser.

I flere år har hun præsenteret seerne på DR for nyheder fra ind- og udland.
Men nu er det slut.
Vært på DR’s Tv-avisen Nina Munch-Perrin har sagt sit job op.
I stedet skal hun arbejde på Berlingske. Her skal DR-værten vende tilbage til et stofområde, hun tidligere har beskæftiget sig en del med.
Dette skal hun lave for avisen
Det bliver en særlig torsdag for Nina Munch-Perrin.
Når kalderen viser 1. august, begynder hun nemlig sit nye job hos Berlingske som erhvervsredaktør.
Og det er samtidig et farvel til dagligdagen i DR-Byen på Amager.
“Efter næsten 6 år som vært på den sene TVAVIS Kl. 21 skifter jeg DR BYEN ud med Pilestræde i Indre København. Til august indtræder jeg i redaktionsledelsen på Berlingske under Tom Jensen,” skriver nyhedsværten i sit Instagram-opslag om jobskiftet.
“Samtidig kommer jeg til at indtræde i en ny og mere udadvendt rolle for Berlingske, og jeg glæder mig derfor også til at kunne både fronte (stå i spidsen for, red.) og udbygge små og store events etc. for det 275 årige publicistiske fyrtårn. Der bliver derudover naturligvis også masser af lyd, både med og om dansk erhvervsliv, men bestemt ikke kun det.”
Netop erhvervslivet har den snart tidligere tv-vært haft arbejdsmæssigt fokus på hos DR.
Før jobbet som vært på Tv-avisen arbejdet hun som erhvervs- og økonomi korrespondent.
Den stilling havde Nina Munch-Perrin efter, at hun havde været kommunikationsdirektør i Finans Danmark fra 2015-2018.
I 2017 skrev hun portrætbogen “Hvad man ikke dør af” om tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt.
Først publiceret: 12. juli 2024
Artiklen er sidst opdateret 12. juli 2024 kl. 11:57