Værd at vide om søvnapnø

​​Vejrtrækningspauser (apnø) under søvn kan skyldes problemer med styring af vejrtrækningen eller tillukning af luftvejene under søvn. Af disse er obstruktiv søvnapnø syndrom (OSAS) den hyppigste.

Når man taler om OSAS hentyder det til, at der er mange vejtrækningspauser under den natlige søvn.

Dette giver dårlig søvnkvalitet og medfører, at man kan opleve en række symptomer i løbet af dagen: først og fremmest træthed og tendens til at falde i søvn på uønskede tidspunkter.  

Antallet af behandlingskrævende søvnapnøtilfælde er på cirka 250.000-300.000 mennesker, så det er derfor ikke en sjælden sygdom.

Cirka 30-40 % af alle over 65 år har søvnapnø i mindre grad, hvor det ingen rolle spiller i deres hverdag eller for deres generelle sundhed.

Symptomer

Det er ikke sikkert, at du selv bemærker de natlige vejrtrækningspauser, men du vil ofte få at vide, at du snorker meget og sover meget uroligt.

Generelt er søvnkvaliteten ved søvnapnø dårlig, og du føler dig ikke udhvilet om morgenen. Om dagen er du ofte træt og har tendens til at falde i søvn fx i biografen, til sammenkomster eller i trafikken.

De hyppigste symptomer på obstruktiv søvnapnø er:

• ​Snorken med vejrtrækningspauser.
• Søvnighed og søvnanfald om dagen, ofte i situationer hvor man ikke ønsker at falde i søvn (teater, møder, trafik m.v.).
• Uforklarlig/hyppig opvågnen fra søvn.
• Øget tilbøjelighed til at skulle lade vandet om natten.
• Moderat koncentrations- og hukommelsesbesvær.
• Følelsen af aldrig at være udhvilet.

Sjældnere:

• ​Irritabilitet, forstemthed.
• Potensforstyrrelser.
• Smerter i toppen af maven under søvn.

Hvad skyldes søvnapnø?

​Årsagerne til søvnapnø er betinget af årsager som:

• ​​Overvægt
• Lokaliserede forandringer i den øvre luftvej såsom forstørrede mandler og polypper.
• Forsnævringer i næsen eller i svælget på grund af tungen, den bløde gane etc.
• Sygdomme i hjerne (fx slagtilfælde, ved skader i rygmarven eller sygdomme i muskler som fx muskelsvind).
• Nedsat stofskifte eller overforbrug af anabole steroider eller væksthormon.
• Alkohol og sovemedicin kan forværre obstruktiv (tilstoppet) søvnapnø.
• Dårligt hjerte.

Hvordan stiller lægen diagnosen?

Ved mistanke om søvnapnø henvises fra egen læge til søvnlaboratorium eller afdelinger, der har mulighed for at foretage undersøgelser under søvn. 

Søvn, vejrtrækning og hjerterytme undersøges om natten. Undersøgelserne foretages under indlæggelse eller hjemme med ambulant låneudstyr.

Herudover foretages vurdering af årsager til tilstanden med blodprøver og lægeundersøgelse.

Hvad kan jeg selv gøre?

Hvis du har OSAS og er overvægtig, kan sygdommen muligvis forsvinde helt, hvis du taber dig.

I dag behandles OSAS som regel med en såkaldt CPAP-maskine, som er en maske, der under søvnen blæser lidt luft igennem næsen, så den nederste del af svælget og hermed de øverste luftveje holdes åbne af luftstrømmen.

De fleste patienter med mange gener er glade for denne behandling til trods for, at masken skal anvendes hver nat. Det er sygehuset, der stiller maskinen til rådighed, hvis lægen vurderer, at du kan have gavn af denne behandlingsform.

Hos enkelte voksne patienter kan man foretage operation på den bløde gane eller korrektion af forsnævringer i næsen.

Kilde: Dansk Søvnapnø Forening

Først publiceret: 19. juni 2024
Artiklen er sidst opdateret 21. juni 2024 kl. 9:01