Grev Nikolai tog til verdens ende med kæresten

Dronning Margrethes ældste barnebarn nød ferien med kæresten så langt væk fra Danmark, som man næsten kunne komme.

Prins Joachims ældste søn har rejst en del det seneste år. Foto: Media-Mode/Splash/Ritzau Scanpix

Der har været tid til at vandre og slappe af i den storslåede natur.

Grev Nikolai, prins Joachims og grevinde Alexandras ældste søn, har tilbragt tiden med sin kæreste, Benedikte Thoustrup, i New Zealand.

Det viser greven på sin Instagram-profil.

Sprang ud fra 134 meters højde

På billederne kan man se, hvordan det unge par har taget det helt rigtige tøj på, når man skal bevæge sig rundt i naturen i landet, som ligger i Stillehavet på den sydlige halvkugle.

Men hvordan kan det hænge sammen at være studerende i Danmark og holde ferie i New Zealand på denne tid af året?

Det spørger en af følgerne på grevens profil.

Og greven svarer:

“(…) billederne er fra januar. Foråret bliver brugt at skrive min master opgave, så der er tid til det hele,” skriver grev Nikolai.

Han har også skrevet som titel til feriebillederne: “Glemte billederne her fra NZ (New Zealand, red.), og det får mig til at savne dette smukke sted.”

I februar kom det nemlig frem, at parret var tilbage i København, efter at de havde tilbragt et par måneder i Australien.

Her havde grev Nikolai og Benedikte Thoustrup, som begge studerer på Copenhagen Business School (CBS), læst et semester i Sydney.

Benedikte Thoustrup har tidligere på sin Instagram-profil delt billeder og videoer fra ferien i New Zealand. Og en af videoerne viser hende springe i elastik fra over 130 meters højde. Se videoen her.

Du kan se grevens feriebilleder herunder:

Først publiceret: 10. juni 2024
Artiklen er sidst opdateret 11. juni 2024 kl. 11:03

Se, hvad vi ellers skriver om:

og