Advarsel: Madvare med pesticidrester solgt i Bilka, Føtex og Menu

Advarsel fra Levnedsmiddelstyrelsen: Olivenolie solgt i Bilka, Føtex, Meny, Spar, LetKøb eller Min Købmand indeholder pesticidrester.

Tjek mærket, før du går i gang med madlavningen.

Har du olivenolie stående i køkkenskabet, så tjek lige en ekstra gang.

Er det olivenolie købt i Bilka, Føtex, Meny, Spar, LetKøb eller Min Købmand skal du være på vagt.

Levnedsmiddelstyrelsen advarer om, at der er funder pesticidrester at olivenolie af mærket GAEA Classic Authentic greek ekstra jomfruolivenolie, der er solgt i de nævnte butikskæder.

Har du produktet, bør du kassere det eller levere det tilbage til butikken, hvor det er købt.

“Der er fundet for højt indhold af pesticidet chlorpyrifos i produktet. En sundhedsmæssig risiko kan derfor ikke udelukkes,” lyder advarslen fra Levnedsmiddelstyrelsen.

“Det afgørende er, at forbrugerne ikke har et højt indtag af pesticider igennem længere tid. Det er nemlig ikke det enkelte måltid, der er afgørende, men derimod indtag over længere tid. Forbrugerne vil derfor ikke opleve akutte symptomer,” lyder det.

Dette produkt er omfattet af advarslen:

GAEA Classic Authentic greek ekstra jomfruolivenolie
Nettoindhold: 500 ml
Bedst før: 08/07/2025
Lot nummer: L4008
EAN-stregkode: 5201671000015

Chlorpyrifos i fødevarer

Pesticiderne chlorpyrifos og chlorpyrifos-methyl kan skade arveanlæggene og skade hjernens udvikling hos fostre. Fødevarer med indhold af disse pesticider må ikke markedsføres.

Risikovurdering af chlorpyrifos og chlorpyrifos-methyl​

Der kan ikke fastsættes nedre grænser for, hvornår pesticiderne chlorpyrifos og chlorpyrifos-methyl er skadelige at indtage via fødevarer.

Det betyder i praksis, at ganske små mængder af stofferne kan skade mennesker.

Stofferne har tidligere været lovlige at anvende i EU, men godkendelsen er ikke forlænget. Beslutningen om ikke at forlænge godken­del­sen af stofferne er truffet på baggrund af risikovurdering foretaget af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA). ​

Hvis der kan påvises chlorpyrifos eller chlorpyrifos-methyl i en fødevare, så må fødevaren ikke sælges.

Kilde: Fødevarestyrelsen

Først publiceret: 6. maj 2024
Artiklen er sidst opdateret 6. maj 2024 kl. 10:52

Se, hvad vi ellers skriver om:

og