Nu kan du checke ind med mobilen

DSB lancerer en helt ny funktion i DSB appen.

Foto: Astrid Maria Busse Rasmussen

Med et enkelt swipe til højre kan du fremover “checke ind” i toget. Appen tjekker dig selv ud, når rejsen slutter, medmindre du vælger at gøre det selv.

Med den nye funktion betaler man sin rejse via det tilknyttede betalingskort ved “Check ud”. Der er ingen forudbetaling, og prisen er den samme som på det velkendte rejsekort.

Løsningen er primært skabt til togrejsende, men virker også til rejser med bus, letbane og metro.

Brug af ”Check ind” giver også mulighed for at samle point på togrejsen og veksle til køb i en af DSB’s mange 7-Eleven butikker.

Sådan får du “Check ind” i DSB appen

DSB appen kan downloades, der hvor du ellers finder dine apps.

Klik her for at downloade appen i App Store.

Klik her for at downloade appen i Android Market.

Har du allerede DSB appen, skal du logge ind på din DSB-profil eller oprette en profil, herefter tryk på “Kom godt i gang” under Check ind på startsiden. Her begynder en guide til at komme i gang, hvor der blandt andet er en kort videoguide.

Sådan fungerer det

  • Når du åbner Check ind funktionen i DSB appen, så søger appen efter den nærmeste togstation, metrostation, bus- eller letbanestoppested, så du kan vælge den strækning eller linje, rejsen foregår ved. Når du tjekker ud, så stopper appen med at følge dig.
  • Hvis du skifter strækning eller transportmiddel, skal du blot checke ind på ny i appen.
  • Prisen svarer til den samme som for et personligt rejsekort, hvis du er ung mellem 18 og 25 år, voksen eller pensionist over 67 år. Du får også tidsrabat, når du rejser uden for myldretiden, og optjener mængderabat, hvis du rejser vest for Storebælt.
  • Du optjener automatisk point i DSB Plus, når du rejser med tog.

Først publiceret: 1. maj 2024
Artiklen er sidst opdateret 30. april 2024 kl. 14:24

Se, hvad vi ellers skriver om:

og