Spis ikke disse kartoffelchips

Coop Danmark tilbagekalder kartoffelchips, da produktet indeholder sulfit, som ikke fremgår af produktets mærkning.

Coop Danmark tilbagekalder kartoffelchips.

Har der sneget sig chips ned i din indkøbskurv, skal du nok lige kaste et ekstra blik på posen, før du spiser af den. 

Coop Danmark tilbagekalder nu kartoffelchips med navnet Coop Cheese Wheel, da produktet indeholder allergenet sulfit, som ikke står på posen. 

Det kan være problematisk, hvis du har allergi over for sulfit, og derfor fraråder Fødevarestyrelsen, at du spiser chipsene. 

Du bør kassere det eller levere det tilbage til butikken, hvor det er købt. 

Hvis du oplever symptomer i forbindelse med indtag af Coop Cheese Wheel, bør du kontakte din egen læge.

Produktet

Coop Cheese Wheel
Nettovægt: 200 g
Bedst før-datoer:

19-1-2025
2-2-2025
9-2-2025

Her er produktet solgt

Produktet er solgt i:

Kvickly
SuperBrugsen
Dagli’Brugsen
Coop365discount

Først publiceret: 22. april 2024
Artiklen er sidst opdateret 22. april 2024 kl. 13:44

Se, hvad vi ellers skriver om:

og