Coopertest: Test din form lige her
Hvis du vil bedømme din kondition, er Coopers løbetest en god og nem metode.

Hvor langt kan du løbe på 12 minutter?
Hvis du ikke ved det, skal du overveje at finde ud af det, da svaret siger noget om din kondition.
Målet er at løbe så langt, du kan, i 12 minutter. Jo længere du løber, jo bedre kondition har du.
Den såkaldte cooper-test blev opfundet i slutningen af 1960’erne til at teste de amerikanske soldaters fysiske form, men den har siden bredt sig vidt omkring. I dag er den en af de mest benyttede konditionstests.
Anbefalinger om fysisk aktivitet til ældre 65+
- Vær fysisk aktiv mindst 30 minutter hver dag
- Lav aktiviteter, der styrker dine muskler, mindst to gange om ugen
- Træn din balance og bevægelighed mindst tre gange om ugen
- Begræns den tid, du sidder stille
Kilde: Sundhedsstyrelsen
Sådan gør du
For at få en så præcis test som mulig, kan det være en god ide at løbe et sted, hvor du præcist kender distancerne – ligesom på en rundstrækning.
Det kan eksempelvis være en lang flad strækning, som du selv opmåler, hvor underlaget skal være jævn og fladt. Testen kan også udføres på løbebånd.
Start med 10-20 minutters opvarmning. Du må ikke blive udmattet. Testen påbegyndes max to minutter efter, at opvarmningen er slut.
Hvad skal jeg bruge?
- Et ur som kan fortælle dig, hvornår der er gået 12 minutter.
- En ikke alt for kuperet løberute, eventuelt en løbebane.
- Noget der kan måle din distance, eventuelt en løbe-app.
Hvordan gør jeg?
- Løb i 12 minutter, så hurtigt du kan.
- Registrér hvor langt du har løbet.
- Tast ind, hvor langt du har løbet og tryk send. Så kommer dit kondital frem.
Tryk her: Her er skema til indtastning

Har du en god kondition?
Først publiceret: 22. april 2024
Artiklen er sidst opdateret 22. april 2024 kl. 8:57