Disse sunde vaner står i vejen for demens
Kost, motion og andre vaner kan styrke ældres kognitive robusthed. Også for dem, der allerede viser tegn på demens.
En sund livsstil gavner ikke kun det mentale helbred, men også det fysiske. Derfor bliver vi hele tiden opfordret til at bevæge os; bare det mindste gør en forskel, forsikrer sundhedsfolk.
Nu viser en ny undersøgelse, at en sund livsstil også giver en bedre kognitiv funktion hos ældre – selv dem, hvis hjerner viser tegn på demens.
Den sunde livsstil er nemlig med til at beskytte ældre mod kognitiv tilbagegang og styrke deres “kognitive reserve”. Det henviser til en slags kognitiv ‘robusthed’, der kan opbygges gennem mental stimulation livet igennem.
Det skriver The Washington Post.
Her er de 5 markører, der gør en forskel
Forskere brugte data fra en langvarig undersøgelse, der så på 586 patienters livsstil og helbred, herunder detaljer om deres kost, deres kognitive funktion før døden og livsstilsfaktorer såsom alkoholforbrug og fysisk aktivitet.
Derudover analyserede de obduktionsdata fra 1997 til 2022.
Blandt alle patienterne fandt man frem til, at sunde vaner inden for især 5 områder var med til at styrke de kognitive funktioner før deres død.
Dette gjorde sig også gældende for de patienter, hvis obduktioner viste tegn på hjerneforandringer, som kunne kobles til demens.
De 5 livsstilsmarkører, der tilsammen udgør ens livsstilscore, er:
- Kost
- Kognitiv aktivitet sent i livet
- Fysisk aktivitet
- Rygestop
- Lavt alkoholindtag
Lidt kan også gøre det
Har du sunde vaner?
Først publiceret: 15. april 2024
Artiklen er sidst opdateret 15. april 2024 kl. 8:47