Folkepensionist: Hvordan påvirker arbejde boligydelsen?
Kan det betale sig at arbejde som folkepensionist, hvis man får boligydelse. Se regneeksempel her
Arbejdsindtægt bliver ikke længere modregnet i folkepensionen. Men hvad med boligydelsen? Spørger en af nyhedsbrevets læsere.
”Nu hvor løn ikke længere bliver modregnet i folkepensionen, har flere og flere pensionister lyst til at arbejde,” siger Faglige Seniorers socialrådgiver Lea Munk Staugaard.
”Løn indgår i beregningen af husstandens indkomstgrundlag, når du får boligydelse. Det betyder, at du risikerer at få mindre i boligydelse, hvis du begynder at arbejde,” siger hun.
Modregningen er dog ikke krone for krone, og reglerne er relativt komplekse.
Heldigvis kan du bruge en beregner på borger.dk, hvor du nemt kan finde ud af, hvad det ville betyde for din boligydelse, hvis du fik et job.
Arbejdsindtægt øger skattefradraget
Du vil få beskæftigelsesfradrag for den løn, du tjener i dit job. Beskæftigelsesfradraget i 2024 er på 10,65 procent.
Sådan beregnes boligydelsen
Værdien af boligydelsen er forskellen mellem 75 procent af den årlige boligudgifter + 7.800 kroner (2024) og 22,5 procent af husstandsindkomsten over 185.000 kroner.
Eksempel: Sådan påvirker arbejde Toves boligydelse
Tove er enlig. Hun har ingen formue og hendes månedlig indtægt før skat er på 20.000 kroner fra folkepension, ATP og livrente.
Hun bor i en 2-værelses lejelejlighed på 63 kvm, der koster 6.000 kroner om måneden uden forbrug.
Årlig husstandsindkomst: 12 x 20.000 kroner = 240.000 kroner
Årlig husleje: 12 x 6.000 kroner = 72.000 kroner
75 % af (72.000 kroner + 7.800 kroner) = 59.850 kroner
22,5% af (240.000 kroner – 185.000 kroner) = 12.375 kroner
59.850 – 12.375 = 47.475 kroner/år: 12 = 3.956 kroner/md
Tove er berettiget til cirka 4.000 kroner i boligydelse hver måned
Tove får nu et job 10 timer om ugen, hvor hun tjener 7.500 kroner om måneden. Hun tjener altså nu i alt 27.500 kroner fra løn, folkepension, ATP og livrente. Trækprocenten i Toves kommune er 39%.
Årlig husstandsindkomst: 12 x 27.500 kroner = 330.000 kroner
Årlig husleje 12 x 6.000 kroner = 72.000 kroner
75 % af (72.000 kroner + 7.800 kroner) = 59.850 kroner
22,5% af (330.000 kroner– 185.000 kroner) = 32.625 kroner
59.850 – 32.625 = 27.225 kroner/år: 12 = 2.269 kroner/md
Hendes boligydelse nedsættes til cirka 2.300 kroner hver måned.
Altså nedsættes boligydelsen med 1.700 kroner.
Dog vil beskæftigelsesfradraget på hendes løn sænke hendes skattebetaling med 312 kroner.
Fradrag i skat beregnes således: Løn på 7.500 kroner x beskæftigelsesfradrag på 10,65% = 799 kroner.
Skattenedsættelsen er fradraget på 799 kroner x trækprocenten på 39% = 312 kroner.
Tove skal betalt skat af sin løn (39 % af 7.500 kroner). Hun får beskæftigelsesfradrag (300 kroner) og hendes boligydelse bliver nedsat med 1.700 kroner.
Tove får cirka 3.200 kroner ekstra i hånden hver måned, fordi hun har fået et job, hvor hun tjener 7.500 kroner om måneden.
Ekstra indtægt påvirker også den personlige tillægsprocent
Vær opmærksom på, at en øget indtægt også kan nedsætte din personlige tillægsprocent.
Den personlige tillægsprocent anvendes, når du får beregnet varmetillæg, helbredstillæg, ældrecheck og mediecheck. Hvis din personlige tillægsprocent for eksempel er 65 procent, vil du kun kunne få 65 procent af ældrechecken.
Grænsen for indtægt for enlige: 35.000 kroner. Herefter falder den personlige tillægsprocent og bortfalder ved 0% ved indkomster over 89.700 kroner.
Grænse for indtægt par: 69.200 kroner samlet. Herefter falder den personlige tillægsprocent og bortfalder ved 0% ved fælles indkomster over 179.700 kroner.
Alle indtægter tæller med, når din personlige tillægsprocent skal beregnes. Det gælder både arbejdsindtægt, indtægter fra ATP, ratepension, livrente, tjenestemandspension samt aktie- og kapitalindkomst over en vis grænse.
Spørg socialrådgiveren om boligydelse
I Faglige Seniorers brevkasse kan du spørge socialrådgiver Lea Munk Staugaard om boligydelse, folkepension, førtidspension og andre sociale spørgsmål.
Boligydelse og formue
Hvis du er folkepensionist og har formue over 973.800 kroner. bliver 10% af formuen udover 973.800 kroner regnet som indtægt.
Hvis formuen er 1.947.700 kroner eller derover, bliver 20% af formuen derudover regnet som indtægt.
En husstand kan som udgangspunkt højest få 4.563 kroner i boligydelse pr. måned. Dog kan boligydelsen forhøjes, hvis du er stærkt bevægelseshæmmet.
Først publiceret: 25. marts 2024
Artiklen er sidst opdateret 25. marts 2024 kl. 9:37
