Mus rydder op i 75-årig mands skur

75-årig mand blev overrasket, da han efter to måneder fandt ud af, hvem der hver nat ryddede op i hans skur. se vidoen.

En mus var en flittig hjælper og ryddede op i skuret hos en 75-årig mand, viser de utrolige optagelser.

En naturfotograf fra Wales troede, han var ved at blive skør, da han gentagne gange oplevede, at der om natten blev ryddet op i hans skur.

Genstande, som den 75-årige Rodeny Holbrook havde ladet stå ude på sin arbejdsbænk natten over, stod om morgenen tilbage på deres pladser, fortæller han til avissenThe Guardian.

For at komme til bunds i mysteriet besluttede Holbrook at sætte et kamera op for at gribe oprydderen på fersk gerning.

Taget på kamera

Til hans overraskelse var det en mus, der i to måneder loyalt havde sørget for oprydningen i skuret.

På kameraoptagelserne ses musen, som Holbrook har navngivet “Welsh Tidy Mouse” – på dansk “Den ryddelige walisiske mus” – der på pligtopfyldende vis, indsamler klemmer, korkpropper, nødder og skruer og placerer det hele i en bakke på arbejdsbænken.

“Jeg rydder slet ikke op mere, fordi jeg ved, at musen sørger for det,” siger Holbrook og tilføjer, at 99 ud af 100 gange har musen ryddet op over natten.

Først publiceret: 14. marts 2024
Artiklen er sidst opdateret 14. marts 2024 kl. 12:40

Se, hvad vi ellers skriver om:

og