Albuesmerter? Få overlægens syv vigtigste råd

Smerter i albuen hos ældre kan blandt andet lindres gennem aflastning og bandager ifølge råd fra overlæge fra Aarhus Universitetshospital.

Hvis du oplever, at kulde eller varme kan dæmpe smerterne, så brug det gerne, lyder rådet fra overlægen.

Det kan være forbundet med stor smerte at have ondt i albuen.

Men der er flere råd at følge.

Sådan lyder det fra Theis Thillemann, der er overlæge på Ortopædkirurgisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital, skriver Region Midtjylland.

Det er særligt de ældre, som bliver ramt af albuesmerter. 

Og det skyldes, at senere og vedhæfterne ved albuen kan modstå mindre over tid, og bliver på den måde overbelastet.

“Det kan gøre vanvittigt ondt selv ved den mindste aktivitet eller berøring,” fortæller Theis Thillemann.

Den bedste behandling er aflastning: at stoppe med de aktiviteter, som har udløst tilstanden, og lave nogle målrettede øvelser og stræk.

Derudover peger overlægen på, at der flere forskellige ting, som du kan gøre, hvis du mærker vedvarende smerter i albuen.

Her er overlægens råd mod smerter i albuen:

  • Få vurderet, hvorfor det gør ondt, hos din praktiserende læge.
  • Undgå belastningerne, der giver smerter. Aflast kroppen ved at bruge andre bevægelser, egnede hjælpemidler eller lignende.
  • Lav øvelser for albue og underarm. Du kan finde øvelsesfilm til albue- og underarmsøvelser i Patienthåndbogen på Sundhed.dk.
  • Hvis du oplever, at kulde eller varme kan dæmpe smerterne, så brug det gerne. De gamle husmoderråd er ikke undersøgt videnskabeligt, men nogle oplever, at det kan lindre.
  • Bandager og tape har ingen dokumenteret effekt på tennis- eller golfalbue. Men det kan muligvis være en reminder, der gør dig bevidst om at skåne albuen.
  • Tag eventuelt smertestillende håndkøbsmedicin i en ganske kort periode. Tal med lægen ved behov for yderligere behandling af smerterne.
  • Vær tilbageholdende med behandling og operation, hvis du har overlastningssmerter. Blokader kan forværre tilstanden og trække lidelsen i langdrag, og operation mod tennis- eller golfalbue kan medføre komplikationer og har ikke nogen dokumenteret effekt.

Først publiceret: 20. februar 2024
Artiklen er sidst opdateret 19. februar 2024 kl. 9:15

Se, hvad vi ellers skriver om:

og