Nu er den i gang: Få hjælp her
Nyseture, løbende næse og rindende øjne samtidig med en generende kløe. Er det noget, du genkender?
Sæsonen for kløende øjne og løbende næser er nu i gang for de op mod én million danskere med pollenallergi.
Det står klart, efter at forårspollen fra elletræer og hasselbuske er blevet fanget i Astma-Allergi Danmarks pollenfælder.
Derfor kan du fra i dag og indtil slutningen af pollensæsonen se dagens pollental og varslinger om de kommende dages pollental i appen Dagens Pollental eller på Astma-Allergi Danmarks hjemmeside.
Sæsonens første pollental ligger på 5 for el og 2 for hassel i Østdanmark og 9 for el og 0 for hassel i Vestdanmark.
Følg med her
Har du allergi over for pollen, kan det være en god idé at følge med i de daglige pollenmålinger og pollenvarslinger.
Blandt andet kan du hente Dagens Pollental gratis. Appen er en god hjælp at have i lommen gennem pollensæsonen. Udover dagens pollental, indeholder appen en af Europas første femdøgnsprognoser for pollen.
Med prognosen kan man få en pejling om pollenmængderne de kommende dage – nøjagtig ligesom vejrudsigten varsler om mængden af sol, regn og vind, så man kan tilrettelægge sin behandling og udendørs aktiviteter derefter.
Du kan hente appen Dagens Pollental til android.
Du kan hente appen Dagens Pollental til iPhone her.
Derudover kan du få rådgivning på tlf. 43 43 42 99 mandag til fredag 9-12, tirsdag og torsdag 13- 15 samt onsdag 16-18.
Sidst men ikke mindst kan du modtage en daglig pollenmail med pollental og nyheder her.
Har du pollenallergi?
Først publiceret: 5. februar 2024
Artiklen er sidst opdateret 5. februar 2024 kl. 10:27