Banker har pligt til at rådgive om renter

Kun hver tiende bankkunde har fået personlig rådgivning om indlånsrenter, viser ny undersøgelse. Mange kunder ved ikke, at det er bankens pligt.

Mens bankerne får 3,6 procent i rente for indlån i Nationalbanken, giver de kunderne langt mindre. Typisk 0,5 procent.

Tiden med negative renter er for længst forbi. Nationalbankens rente er ikke bare positiv – den er steget til 3,6 procent.

Alligevel må bankkunder typisk nøjes med en rente på 0,25 procent på lønkontoen og lidt mere på en opsparingskonto.

Det kunne se anderledes ud, men det forsømmer mange banker at oplyse kunderne om, viser en undersøgelse udført af Norstat for Forbrugerrådet Tænk.

Kun hver tiende bankkunde er inden for det seneste år uopfordret blevet kontaktet af bankrådgiveren som følge af renteudviklingen.

God skik

“Ifølge reglerne om “god skik” skal bankerne rådgive kunderne, når omstændighederne ændrer sig. For eksempel som nu, hvor renterne er vendt fuldstændig på hovedet i forhold til tidligere, siger Morten Bruun Pedersen, cheføkonom i Forbrugerrådet Tænk.

“Der skal de gøre kunden opmærksom på, at det for eksempel kan betale sig at flytte et beløb fra lønkontoen over på en konto med binding for at få en højere rente,” siger han videre.

Minister: Ikke godt nok

Undersøgelsen ligger i tråd med en undersøgelse fra Finanstilsynet, der fører tilsyn med blandt andet bankerne.

Den viser, at de banker, som tilsynet har undersøgt, ikke systematisk rådgiver deres kunder om mulighederne for en bedre forrentning. Det sker kun, hvis kunderne selv kontakter banken om netop forrentning.

“Det er simpelthen ikke godt nok,” siger erhvervsminister Morten Bødskov (S) til Ritzau.

Han henviser ligeledes til reglerne om “god skik”, der tilsiger, at bankerne skal rådgive alle kunder uanset formue. Og at det er bankerne selv, der skal tage initiativ til at rådgive.

Bankerne har ifølge ministeren pligt til at oplyse kunderne om de bedste muligheder for en højere rente på indlån, også selv om de er i kontakt med kunderne om noget helt andet.

“Dette er noget, som bankerne skal have som en naturlig og vedholdende del af den dialog, som de har med deres kunder,” siger Morten Bødskov.

Er det nok, at tilsynet nu skærper sit tilsyn, eller kan du gøre mere som minister på området?

“Jeg går ud fra, at finanssektoren nu tager det her til efterretning, og at man gør det bedre. Vi skal huske, at det kommer oven på en diskussion om indlånsrenter, hvor jeg har påpeget, at jeg mener, at bankerne godt kunne have været hurtigere med at hæve indlånsrenterne,” siger Morten Bødskov.

Skærpet fokus

Erhvervsministeren har på baggrund af undersøgelsen bedt Finanstilsynet om at skærpe fokus på rådgivningspligten, når det fører tilsyn med bankerne.

Det er positivt, for bankerne har ikke noget incitament til at hæve indlånsrenten, siger cheføkonom i Tænk, Morten Bruun Pedersen.

“Hvis bankerne giver en højere indlånsrente, går de glip af en indtægt. Derfor er det godt med ministerens præcisering. Det har vi efterlyst.”

Regnskaber med rekordoverskud

Det var efter en strøm af bankregnskaber med rekordoverskud, at Morten Bødskov i september bad Finanstilsynet om at undersøge, hvordan bankerne konkret har rådgivet kunderne til at få mere ud af de højere renter.

På det tidspunkt havde en række banker som eksempelvis Danske Bank og Nykredit i løbet af den seneste uge op til ministerens udtalelse hævet renten på indlåns- og opsparingskonti.

Fakta: Indlånsrenten

* Indlånsrenten er et udtryk for de penge, som banken betaler kunden for at have penge stående på en konto.

* Indlånsrenten er det modsatte af udlånsrenten, hvor kunden betaler en rente for at låne penge af banken.

* Årsagen til, at banken betaler kunden rente, er, at banken råder over pengene og på den måde låner pengene af kunden.

* Indlånsrenten varierer afhængig af bank og kontotype.

* Sidst i november viste en analyse udgivet af Nationalbanken, at bankerne i øjeblikket ikke har noget incitament til at hæve indlånsrenten. Det skyldes, at bankernes indlånsoverskud er vokset. Derfor er behovet for yderligere indlån faldet.

* I oktober viste en sammenregning af de største bankers og realkreditselskabers regnskaber for første halvår af 2023, at det har resulteret i et samlet overskud på 26,2 milliarder kroner efter skat. Det er det bedste første halvår siden finanskrisen.

* En af forklaringerne er udlånsrenterne, der er steget kraftigt siden sidste efterår.

Først publiceret: 5. januar 2024
Artiklen er sidst opdateret 5. januar 2024 kl. 10:44

Se, hvad vi ellers skriver om:

og