Fra årsskiftet: Dine frimærker bliver ugyldige

Fra 1. januar kan du ikke længere bruge de frimærker, du har liggende i skuffen.

Eksisterende frimærker kan fra 1. januar kun bruges på breve, der skal sendes til udlandet. Foto: Peter Hove Olesen/Ritzau Scanpix

Hvis du ligger inde med frimærker, så er det bare med at bruge dem nu, fordi fra 1. januar 2024 vil eksisterende frimærker ikke længere kunne bruges på nationale breve.

I en pressemeddelelse fra PostNord kan man læse, at gamle frimærker kun kan bruges på breve, der skal sendes til udlandet.

Årsagen er nye momsregler, der træder i kraft den 1. januar, efter at et flertal i Folketinget har vedtaget en ny postlov.

Som reglerne er i dag, er frimærker fritaget for moms. Men med den nye postlov skal der betales moms af mærkerne.

Det kan ikke længere betale sig at levere breve

“Post Danmark har i 400 år varetaget den vigtige samfundsopgave, det er at sikre, at alle danskere kan sende og modtage post. Digitaliseringen af samfundet betyder, at det ikke længere er en økonomisk bæredygtig forretning i sig selv at levere breve til hele Danmark. Med den nye postlov bortfalder befordringspligten og den kompensation, som staten har betalt for at opretholde en landsdækkende infrastruktur. Som konsekvens heraf medfører det en række ændringer i vores priser, services og organisation i det nye år,” siger Nikolaj Ahrenkiel, konstitueret adm. direktør i Post Danmark.

PostNord meddeler desuden, at der fjernes mere end 1.000 postkasser landet over som konsekvens af den nye postlov.

Fra 12 til 25 kroner

På baggrund af Folketingets vedtagelse af en ny postlov, indfører PostNord blandt andet følgende justeringer pr. 1.1.2024:

  • Et almindeligt indenlandsk brev på 0-100g stiger til 25 kr. inkl. moms.
  • Eksisterende frimærker vil ikke længere kunne bruges på nationale breve på baggrund af det nye momskrav. 
  • Der fjernes mere end 1.000 postkasser landet over.
  • Omdeling af dagblade ophører.
  • Postbokse udfases i løbet af 2024.
  • Servicen ”tilbageholdelse af post” ophører.

Først publiceret: 18. december 2023
Artiklen er sidst opdateret 18. december 2023 kl. 10:01

Se, hvad vi ellers skriver om:

og