Her bliver der begået flest indbrud

En ny opgørelse fra Nabohjælp viser, hvilken kommune i hver politikreds, der har været mest plaget af indbrud i mørkesæsonen fra 2018-2022.

Der er højrisiko for indbrud i den mørke tid!

De mørke måneder kalder på hygge og indendørs aktiviteter, men det er også højsæson for indbrud, fordi indbrudstyvene nemmere kan skjule sig.

Derudover rejser mange væk i juledagene, og husene står derfor tomme. Derfor er det vigtigt at klæde sig godt på, så man kan være synlig i nabolaget og holde øje med hinandens hjem, lyder det fra Nabohjælp.

Grafikken herunder viser, hvilken kommune i hver politikreds, der har været mest plaget af indbrud i mørkesæsonen (4. kvartal) fra 2018-2022.

Nabovennens bedste råd 

Uanset hvor man bor, er der dog nu behov for en ekstra indsats for at holde indbrudstyvene væk her i den mørke tid. Derfor kan det være en god idé at være opmærksom på disse råd:

  • Vær synlig i nabolaget, og hils på dem du møder, også dem, du ikke kender. 
  • Advar nabolaget om indbrud og indbrudsforsøg i Nabohjælps app. 
  • Brug feriehjælpsfunktionen i Nabohjælps app, når huset skal være alene hjemme. 
  • Sæt sensorstyret lys op udendørs. 
  • Klip hækken, så din nabo kan se, hvis tyven er på spil. 

Er der en Naboven i dit nabolag? 

Nabovenner er særligt dedikerede nabohjælpere, som tager en ekstra tørn for at samle sit nabolag om forebyggelse af indbrud og øget tryghed.

Nabovennerne er netop nu på gaden med gode råd til en indbrudsfri julemåned. Læs mere om nabovenner: www.nabohjaelp.dk/naboven

Nabohjælps app

Næsten 270.000 danskere bruger Nabohjælps app til at aftale feriehjælp og dele advarsler om indbrud og mistænkelig adfærd.

Download appen her: App store eller Google Play

Fakta om indbrud

  • Nabohjælp forebygger op mod hvert 4. indbrud
  • Der sker flest indbrud i villaer i det mørke halvår, især fredag og lørdag
  • Tyven kommer hyppigst ind gennem vinduer og terrassedøre
  • Huse med sensorstyret lys er en effektiv måde at forebygge indbrud.

Først publiceret: 25. november 2023
Artiklen er sidst opdateret 24. november 2023 kl. 13:55

Se, hvad vi ellers skriver om:

og