Leth til dronningen: Hvor er mit ridderkors?

Jørgen Leth mener, at han har gjort sig fortjent til at modtage et ridderkors. Derfor er det absurd, at det ikke er sket endnu ifølge Leth.

Jørgen Leth retter fokus mod dronningen i sin nye bog. Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix

Filmskaber og cykelkommentator Jørgen Leth forstår ikke, hvorfor han ikke endnu har modtaget et ridderkors af dronning Margrethe.

Det fortæller han i en ny samtalebog, “Sidste udkald for rejsende”, skriver Ekstra Bladet.

Hvad er et ridderkors?

  • Når man i almindelighed taler om, at en person har fået ridderkorset, menes der, at vedkommende er blevet ridder af Dannebrogordenen; danske statsborgere, der dekoreres med denne orden, begynder normalt med at modtage den laveste grad, riddergraden.
  • Det er dronningen, som bestemmer, hvem der skal hædres med monarkiets medaljer og ordner.
  • Dronning Margrethe udviser en betydelig passion for kulturen og vælger i større omfang end tidligere monarker at udnævne udøvende kunstnere som riddere af Dannebrog.
  • Blandt modtagerne af Dannebrogordenen er skuespiller Mads Mikkelsen, balletmester i Tivoli Peter Bo Bendixen og arkitekt Bjarke Ingels.

Kilder: DR, Den Store Danske

“Det irriterer mig meget”

Jørgen Leth argumenterer i bogen for at have gjort sig fortjent til et ridderkors, da han har “eksperimenteret med sprog hele livet, lavet anderledes film.”

Og samtidig peger han på sin hæder fra den franske stat. 

“Det er da åndssvagt, at de må se Frankrig give mig en stor udmærkelse for at fremme fransk kultur. Det er da absurd,” skriver Jørgen Leth i sin bog ifølge avisen.

“Det irriterer mig meget, at jeg stadig ikke har fået en medalje af dronningen.”

Ikke godt gående

Det er ikke kun ridderkors, som på det seneste har optaget filmanden.

Også sit nuværende helbred har han sat ord på.

Det kan du læse mere om herunder:

Først publiceret: 7. november 2023
Artiklen er sidst opdateret 8. november 2023 kl. 9:02

Se, hvad vi ellers skriver om: