Kørte usikkert: 89-årig skal til ny køreprøve

Mand på 89 år kørte så uhensigtsmæssig og usikkert, at politiet har underrettet kørekortmyndighederne med henblik på ny køreprøve.

Det er altid udstedelsesdatoen - og ikke fødselsdato - som er afgørende for, hvor længe kørekortet er gyldigt.

En billist måtte forleden stoppe en 89-årig mand, der i et lyskryds kørte så underligt og med så stor usikkerhed, at der var fare for uheld.

Det skete til den aldrende mands store utilfredshed, så politiet måtte tilkaldes.

Politiet fik herefter kontakt til en ædru, 89-årig mandlig bilist bag rattet, der var i besiddelse af et kørekort til bil med gyldighed frem til 2033.

Læs også: Er du kvinde oppe i årene? 4 gode råd til at komme tilbage i førersædet

Kørsel skabe stor forundring

Ifølge anmelderen og vidner havde den 89-åriges kørsel været præget af usikkerhed og uhensigtsmæssig adfærd i lyskrydset Køgevej – Snoldelev Bygade på Sjælland.

Kørslen havde skabt stor forundring for øvrige trafikanter, så anmelderen og et vidne havde fundet anledning til at stoppe den 89-åriges kørsel, inden der skete et muligt uheld.

Læs også: Hvor længe skal dit kørekort holde? Gode råd til at stoppe med at køre bil

Myndigheder underrettet

Politiet vurderede med baggrund af oplysninger om hændelsen, at kørekortmyndighederne skulle underrettes om den 89-åriges kørsel.

Det er herefter op til kørekortmyndighederne om manden skal igennem en helbredsundersøgelse og eventuelt en vejledende, kontrollerende køreprøve.

Læs også: Se de 7 advarsler: Hvornår er det tid at stoppe med at køre bil?

Bilen kørt hjem

Den 89-årige og hans bil blev kørt til hans bopæl ved politiets foranstaltning.

Manden kan formentlig forvente at høre nærmere fra kørekortmyndigheden.

Læs også: Kørekort: Sådan er reglerne, når du er over 70

7 tegn på at du skal droppe bilen

1. Du bliver ofte stresset og træt, mens du kører
2. Du glemmer nogen gange, hvilken rute du har kørt
3. Der er flere, der kommenterer din kørsel
4. Der er af og til nogle, der dytter efter dig i trafikken
5. Der kommer flere småskader på bilen fra for eksempel parkering og bakning
6. Dine venner og bekendte undslår sig at køre med dig
7. Børnebørnene må ikke længere køre med i bilen
Kilde: GF Fonden

Fakta: Alder og kørekort

* I følge reglerne er alle kørekort, der udstedes eller fornyes efter 1. juli 2017, gyldige i 15 år uanset indehaverens alder.

* Det er altid udstedelsesdatoen – og ikke fødselsdato –  som er afgørende for, hvor længe kørekortet er gyldigt.

* Alle kørekort udstedt tidligere end januar 2013, skal dog under alle omstændigheder fornyes senest 18. januar 2033.

* Det altid er dit eget ansvar, om du er i stand til at køre bil på forsvarlig vis, eller om træthed eller sygdom gør kørsel uansvarligt.

Oplever du helbredsmæssige problemer i forhold til bilkørsel, bør du opsøge din læge, der kan anbefale en vejledende helbredsmæssig køretest eller udstede et lægeligt kørselsforbud, hvis lægen finder din tilstand uforenelig med bilkørsel.

Kilde: Seniorhåndbogen

Først publiceret: 13. oktober 2023
Artiklen er sidst opdateret 13. oktober 2023 kl. 10:15

Se, hvad vi ellers skriver om:

og