Derfor skal du fjerne fugleklatter fra bilen

Du kan hurtigt få skader i bilens lak, hvis du ikke fjerner fugleklatter hurtigst mulig. Se her hvad du skal gøre.

Især på varme dage går der kun 4-5 timer, før klatten kan have ætset sig ind i lakken.

Det var ikke fugleklatter, jeg havde i tankerne, da jeg for nogle år tilbage skulle købe ny bil.

Jeg glædede mig til min spritfriske Yaris, som skulle leveres efter 14 dage. Men jeg kunne ikke forstå, hvorfor den fortsat stod i udstillingshallen, da jeg tilfældig kom forbi nogle dage efter købet.

Faktisk blev jeg ret sur; for hvorfor dulen skulle andre fortsat have lov til at pille ved min bil, og hvorfor var den ikke blevet parkeret udenfor inden den blev klargjort?

“Mågerne”, lød det fra sælgeren. “Der er fyldt med måger over autohuset, der skider på de parkerede biler,” fortsatte han bramfrit.

Lort fyldt med syre

Og er der noget, der ikke er godt for lakken på bilen, så er det fugleklatter. Det er simpelthen lort fyldt med syre, der ætser sig ind i lakken.

Jeg var glad for forklaringen fra bilsælgeren. Og siden har jeg altid sørget for at fjerne alt, der kommer fra oven, og rammer min bil. Især klatter fra fugle.

Specielt på varme dage går der kun 4-5 timer, før klatten kan have ætset sig ind i lakken.

Jeg følger derfor altid disse råd, så min lak på bilen fortsat er flot og skinnende.

1. Handling med det samme

Fugleklatter indeholder syre, der kan skade bilens lak, hvis de får lov til at tørre ind. Jo hurtigere du fjerner dem, desto bedre.

2. Brug handsker

Engangshandsker beskytter dine hænder mod kontakt med fugleklatten, da nogle fugleklatrester kan indeholde bakterier.

3. Vådservietter

Vådservietter er praktiske at have i bilen og kan hjælpe med at blødgøre klatten, hvilket gør den lettere at fjerne.

4. Mikrofiberklud

En blød mikrofiberklud er skånsom mod bilens lak og kan bruges til at tørre overfladen efter rengøring.

5. Lunkent vand

Skyl fugleklatten væk med lunkent vand, da for varmt vand kan beskadige lakken.

6. Sæbevand

Lav en mild sæbevandsløsning ved at blande en mild bilshampoo med vand. Brug en svamp eller klud til at tørre klatten forsigtigt af.

7. Specielle rensemidler

Der findes forskellige kommercielle fugleklatfjernere på markedet, som er specielt designet til at fjerne fugleklat uden at beskadige lakken. Følg instruktionerne på produktet.

8. Undgå skraber

Undgå at bruge skrabere eller hårde børster, da de kan ridse bilens lak.

9. Lakbeskyttelse

Efter rengøringen kan du påføre en lakbeskyttelsesvoks for at beskytte bilens lak mod fremtidige skader og fugleklat.

10. Vask bilen jævnligt

Vask bilen jævnligt med et produkt, der indeholder voks – for eksempel en autoshampoo

Husk altid at være omhyggelig og tålmodig, når du fjerner fugleklatter, for at undgå lakskader.

Oplysningerne er uden ansvar. Kilde: OK og andre.

Først publiceret: 5. september 2023
Artiklen er sidst opdateret 5. september 2023 kl. 13:27

Se, hvad vi ellers skriver om:

og