Politiet opfodrer: Tjek hvis du har fået en bøde i udlandet
Har du fået en bøde for en færdselsforseelse på din ferie i udlandet, skal du tjekke bøden, opfodrer politiet.

Politiet har her i forbindelse med sommerferien fået henvendelser fra borgere, som har modtaget en bøde for en færdselsforseelse i et andet europæisk land.
EU-lande kan selv inddrive en bøde i Danmark, uanset bødestørrelsen, så det kan altså være reelt nok, hvis du pludselig modtager en bøde fra en trafikforseelse, du har begået på din ferie.
Hvis du er i tvivl, kan du kontrollere følgende:
- Tjek om tid og sted passer med din færden (område, tid og klokkeslæt)
- Tjek om der er dokumentation i form af et billede (gælder for fartbøder) – billedet kan enten være sendt med, eller også vil der ofte være et link, hvor du kan se billedet
- Tjek om det er den rigtige nummerplade
- Tjek om bødens størrelse passer med forseelsen
- Tjek om det firma eller myndighed, der fremsender bøden, eksisterer
- Tjek om bødekravet er forsynet med et referencenummer
- Kontakt evt. politiets servicecenter på tlf. 1-1-4, hvis du har spørgsmål.
Kilde: FDM og politiet
Først publiceret: 14. august 2023
Artiklen er sidst opdateret 14. august 2023 kl. 11:28