Janni Ree festede med Sveriges konge: En charmetrold
Realitydeltageren husker tilbage på jagtfest, hvor den svenske konge Carl Gustaf gjorde sig bemærket. Læs mere om den løsslupne stemning.
Det var egentlig ikke planlagt.
Men i løbet af kort tid befandt Janni Ree sig pludselig til en vild fest, hvor Sveriges monark, kong Carl Gustaf, var vært.
Det fortæller realitydeltageren til Politiken ifølge Se og Hør.
Sådan blev hun inviteret
Tilbage i 00’erne var Janni Ree kendt som frontfigur for Oddset som “Oddset-Janni”.
Og det var netop på denne tid, at Janni Ree en dag spiser en bruger med en veninde i det indre København.
Her dukker en fælles bekendt op, og vedkommende har et tilbud: Vil de være med til en fest for “højtstående diplomater?”
De to kvinder vælger at tage imod tilbuddet.
“Kongen sad og blinkede”
Herefter bliver de kørt til en jagthytte i Hornbæk, hvor de opdager, at festen er arrangeret af intet mindre end den svenske konge, der fejrer en vellykket jagt i det nordsjællandske.
“Vi står og snakker, og lige pludselig kommer kong Gustav gående ind ad døren,” husker Janni Ree.
I løbet af aften får hun tilnærmelser fra sin bordherre, en godsejer med toupé.
Men kong Carl Gustav er også i godt humør.
“Kongen sad og blinkede og havde en fest. Han var sgu en charmetrold,” fortæller Janni Ree.
Kun iført underbukser
En kvinde, som Janni Ree taler med undervejs, afslører, at hun er en matematikprofessor.
Senere begynder kvinden at strippe og bidrager til en ganske vild festatmosfære, husker Ree.
Klokken tre om natten beslutter Janni Ree sig dog for at tage hjem.
Da hun går ind i stuen, møder hun synet af godsejeren med toupéen midt på gulvet, der danser iført sine underbukser.
Først publiceret: 31. juli 2023
Artiklen er sidst opdateret 31. juli 2023 kl. 9:04