Nedsat syn: Ret til økonomisk støtte til hjælpemidler

Kan jeg få støtte til eller fuld betaling for synsrelaterede hjælpemidler? Og hvilke hjælpemidler?

Du kan få tilskud til lamper, lupper (forstørrelsesapparater) og luplamper, som hjælper dig til at læse eller med andre sysler, der kræver skarpt syn.

Afhængig af graden af dit synstab er der i din kommune mulighed for at få hel eller delvis betaling for synsrelaterede hjælpemidler.

Det drejer sig især om lamper, lupper (forstørrelsesapparater) og luplamper, som hjælper dig til at læse eller med andre sysler, der kræver skarpt syn, for eksempel håndarbejde.

Der kan også være tale om elektroniske apparater, computere, særlig software og talesynteser.

For visse øjensygdomme er det også muligt at søge helt eller delvist tilskud til briller og/eller kontaktlinser – det kaldes kropsbårne hjælpemidler. Det kan du læse mere om i guiden på synstab.dk: Økonomisk støtte til briller og kontaktlinser (åbner i nyt vindue).

Din kommune bestemmer

Din kommune afgør, om du er berettiget ud fra kriterier som

  • Vil hjælpemidlet afhjælpe de varige følger af din nedsatte syn.
  • Vil hjælpemidlet lette hverdagen i dit hjem.
  • Vil hjælpemidlet være nødvendigt i dit arbejdsliv.

Det er den enkelte kommune, der træffer afgørelse om mulige tilbud til personer med synsnedsættelse.

God idé at ringe til den nærmeste synsrådgivning

Inden du kontakter kommunen, kan det være en god idé at kontakte den nærmeste synsrådgivning. Her ved de rigtig meget om, hvad graden af dit synstab berettiger dig til af hjælpemidler og diverse tilskud.

Find oversigten over landets offentlige synsrådgivninger her på Øjenlægeforeningens hjemmeside (åbner i nyt vindue)

Ansøgning på borger.dk

Du kan ansøge direkte på borger.dk.
Søg om både hjælpemidler til hjem og kropsbårne hjælpemidler som briller eller kontaktlinser på borger.dk (åbner i nyt vindue)

Hjælpemidler på arbejdspladsen

Er du i job, kan du søge om hjælpemidler på arbejdspladsen. Gælder både for dig, der er ansat på almindelige løn- og arbejdsvilkår, i fleksjob eller i løntilskud. Det gælder også selvstændige og ledige, der deltager i forløb gennem jobcentret, for eksempel virksomhedspraktik.
Søg om synsrelaterede hjælpemidler til arbejdspladsen på borger.dk (åbner i nyt vindue)

Det er en betingelse, at hjælpemidlet er afgørende for, at du kan varetage dit job.

Gode råd og viden om synstab

Faglige Seniorer har samlet relevant viden til seniorer med begyndende synstab på hjemmesiden synstab.dk.

Her kan du få svar på dine spørgsmål om øjensygdomme og symptomer. Du får også masser af information om dine rettigheder i forhold til øjensygdomme samt tips og tricks til at indrette hjemmet, motionere og bruge digitale hjælpemidler.

Synstab er et samarbejde mellem Faglige seniorer og Dansk Folkehjælp og er støttet af Veluxfonden.

Først publiceret: 8. juni 2023
Artiklen er sidst opdateret 8. juni 2023 kl. 11:23

Se, hvad vi ellers skriver om:

, og