Klaus Riskær om bruddet: Tiden er kommet

Erhvervsmanden danner ikke længere par med sin 36 år yngre kæreste. Han kalder det en "udramatisk proces".

Klaus Riskær Pedersen og Anna Pia Lykke Ring. Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

Efter flere år er forholdet slut mellem den kendte iværksætter og erhvervsmand 68-årige Klaus Riskær Pedersen og Anna Pia Lykke Ring, som er 32 år.

Det fortæller han til ugebladet Se og Hør.

Parret har sammen en søn.

Er flyttet fra hinanden

De to brød med hinanden efter påsken, og begge flyttede til separate steder i samme måned, lyder det fra Klaus Riskær Pedersen.

“Vi har haft seks rigtig gode år sammen, og tiden er kommet til at blive splittet op,” siger erhvervsmanden.

“Både mor og far er der”

Ifølge Klaus Riskær Pedersen har hele forløbet været fredeligt og med respekt for deres fælles søn.

“Det kan vi så gøre, mens vi er gode venner, så vi kan have fælles samvær med vores søn, Adam. Jeg tror, det er vigtigt, at både mor og far er der,” siger han og fortsætter:

“Når man som jeg vælger fra allerøverste hylde – en ung og frisk kvinde – så må man også indse, at så kan der godt komme et tidspunkt, hvor kontrakten skal brydes. Og man siger, okay, det var så den tur, ikke?”

Klaus Riskær Pedersen er far til seks børn, som han har med fire forskellige kvinder.

Først publiceret: 6. juni 2023
Artiklen er sidst opdateret 6. juni 2023 kl. 9:19

Se, hvad vi ellers skriver om:

og