Slut efter 43 år

Efter 43 år er en epoke slut for skuespillerinden Kirsten Olesen.

Hun spiller sin sidste forestilling som fastansat på Det Kongelige Teater. Nationalscenen, hvis skrå brædder hun har betrådt siden 1979.

Svanesangen bliver et dystert stykke danmarkshistorie fra 1600-tallet.

Forestillingen “Hex” skildrer den sande beretning om Christenze Kruckow. Den eneste adelige kvinde, der er blevet dømt til døden for trolddom. Anklaget for at være skyld i, at kvinden i huset, hvor hun var, bragte dødfødte børn til verden eller mistede dem kort efter fødslen.

“Alle dengang troede på hekse og djævle. Når man ikke kunne forklare noget, måtte der være mørke magter på spil. Og det kan man egentlig godt forstå,” siger Kirsten Olesen og uddyber:

“Man har altid ledt efter et “hvorfor”. Det gør vi andre jo også. Vi finder trøst i myter, i historier og i religioner.”

Blandede følelser

Et hvorfor har den 73-årige skuespillerinde også søgt, da hun fik beskeden om, at der ikke længere var roller nok at udfylde til et fast engagement på Det Kongelige Teater.

Først blev Kirsten Olesen paf, så forvirret. Og så småsur.

“Er det virkelig nu?,” tænkte hun.

Men efterhånden, som hun fik vendt og erkendt afskeden, er det også på tide at forlade nationalscenen, medgiver hun.

“Jeg har det helt fint. Jeg går ikke derfra nedtrykt, bitter og ulykkelig. Slet, slet ikke,” understreger Kirsten Olesen.

“Jeg går derfra med stor taknemmelighed og en indre glæde over, at jeg har fået lov til at udfolde mig så meget, som jeg har gjort. At der var nogle, der troede på mig og gav mig muligheder. For man skal jo ses. Og jeg er blevet meget forkælet igennem min karriere.”

Vil bestemme selv

Som ung ville Kirsten Olesen være lærer. Eller det var nu nok egentlig mest hendes forældres ambition. Men da hun ikke kom ind på seminariet, søgte hun i stedet ind på Odense Teaters Elevskole. Kun med en skolekomedie som referenceramme, men et enormt naturtalent at udvikle.

Hun blev færdiguddannet derfra i 1971. Syv år efter – i 1978 – fik hun sit store folkelige gennembrud som stuepigen Agnes i “Matador”.

Samme år debuterede Kirsten Olesen på filmlærredet i Bille Augusts “Honning måne”, som indbragte hende en Bodil-statuette. Siden har hun fået en Robert for sin birolle i filmen “Elise” og endnu en pris for sin præstation i “Springflod”.

Men langt størstedelen af sit (arbejds)liv har Kirsten Olesen tilbragt på teatrene. Her fik hun sit gennembrud i titelrollen “Elektra” på Strøghus Teatret i 1977. To år efter – i 1979 – blev hun en del af ensemblet på Det Kongelige Teater.

Til sommer – efter 43 år – er det slut. Der.

“Jeg har haft et godt teaterliv,” siger Kirsten Olesen.

“Jeg vil gerne fortsætte nogle år endnu – eller skal vi sige: Jeg vil godt bestemme selv, hvornår jeg skal holde op. Og så kan det bare være freelance nu. Det tror jeg, passer mig meget godt. For jeg synes da også, at det kan være hårdt.”

Ilden er stadig intakt

Det er et job, der i ordets bogstavelige forstand udspiller sig, når de fleste andre har fri. Men de mange forestillinger aften efter aften og det indgående arbejde inden den store premiere er bare sådan, det er at være skuespiller.

“Jeg var gift med en musiker (Ole Ousen, red.), og han var også på arbejde om aftenen, så det passede rigtig fint. Det var vores livsvilkår. Men vi elskede jo også vores arbejde,” siger Kirsten Olesen og tilføjer:

“Til gengæld havde vi rigtigt lange sommerferier til at samle alt det op, vi ikke nåede, med venner og bekendte og familie.”

Ilden er stadig intakt.

Selv den samme forestilling er ny, hver gang tæppet går fra.

“Der er ikke noget kalkerpapir i vores verden. Du kommer ind med en dagsform – har du sovet for lidt? Har dit barn holdt dig vågen hele natten? Er du lige blevet skilt? Du er jo selv instrumentet, og alt i dit liv påvirker dine tanker og følelser,” siger hun og fortsætter:

“Du ved godt, det ikke er din egen historie, du spiller. Men du har jo ikke andet end din egen krop, din egen stemme, din egen sensualitet og seksualitet, din egen erfaring, dine egne drømme og din egen fantasi at trække på.”

Flere historier at fortælle

Kirsten Olesen har fået sine første freelancejob efter beskeden fra Det Kongelige Teater. At være fri fra et fast engagement betyder, at hun frit kan vælge mellem de tilbud, der tikker ind. Hun skal ikke længere partout medvirke i de forestillinger, et fast engagement kræver.

I 2024 indtager Kirsten Olesen titelrollen i den nyskrevne monolog “Kassandra” på Husets Teater i København, og så drager hun tre måneder til Aalborg Teater.

“Det kan jeg jo sagtens, fordi der er ikke nogen, der på den måde sidder og har brug for mig derhjemme. Så det er fint, dejligt,” siger hun.

Der er stadig historier, som hun ønsker at fortælle. Som det dystre stykke danmarkshistorie i “Hex”.

Selv om Kirsten Olesen ikke er overtroisk, siger hun og kollegerne altid pøj-pøj til hinanden inden premieren. Sådan bliver det også den 28. april, når “Hex” har premiere.

“Det er altid interessant at vide noget om vores fortid, for det kan gøre os lidt klogere på os selv og de skuldre, vi står på,” siger Kirsten Olesen.

“Det er meget sundt for os at kende noget til kvinders stilling. Hele vores historie er skrevet over mænds meritter. I hvert fald dem, der havde magt. Vi læser ikke så meget om almuen – og slet ikke kvinderne.”

“Vi har haft meget at skulle kæmpe imod. Og kæmpe for. Men det går fremad. Og det skal nok… Det skal nok blive helt almindeligt, at vi når en reel ligestilling. Det tror jeg på,” siger hun.

Først publiceret: 29. april 2023
Artiklen er sidst opdateret 28. april 2023 kl. 13:54