Salmonella fundet i kød: Her er det solgt

Flere varianter af svinekød bliver lige nu tilbagekaldt, fordi der er fundet salmonella efter en prøveudtagning. Få et overblik her.

Hvis du har det omtalte kød, bør du smide det ud, lyder det i meddelelsen.

Der er god grund til at tjekke dit svinekød, hvis du fornylig har købt det i fødevarekæden Rema 1000.

For der er nemlig fundet salmonella-bakterier i kød, der er produceret af Himmerlandskød.

Det skriver producenten i en pressemeddelelse.

“I forbindelse med rutinemæssig prøveudtagning er der konstateret salmonella i Frilandsmedister produceret af Himmerlandskød A/S for REMA 1000.”

“Af forsigtighedsprincip tilbagekaldes ligeledes hakket grisekød og hakket skinkekød af Frilandsgris, da samme råvaretype indgår i produktion af begge produkter,” lyder det i pressemeddelelsen.

Her er opfordringen

Forbrugere, som har købt medister eller hakket kød, bør kassere det eller returnere det til butikken, hvor det er købt – dette gælder også, hvis kødet er nedfrosset, skriver Himmerlandskød i meddelelsen.

Det drejer sig om dette kød:

  • Medister af mærket Frilandsgris, 10% fedt
    Pakker af 400 gram
    Produktionsdatoer: 12.04.2023 og 14.04.2023
    Sidste anvendelsesdatoer: 19.04.2023 og 21.04.2023
    EAN-nummer: 5710238000899
  • Hakket grisekød af mærket Frilandsgris, 8-12% fedt
    Pakker af 400g
    Produktionsdatoer: Fra d. 10.04 til 17.04.2023
    Sidste anvendelsesdatoer: Fra d. 17.04 til d. 24.04.2023
    EAN-nummer: 5705451650273
  • Hakket skinkekød af mærket Frilandsgris, 4-7%
    Pakker af 400g
    Produktionsdatoer: Fra d. 10.04 til 17.04.2023
    Sidste anvendelsesdatoer: Fra d. 17.04 til d. 24.04.2023
    EAN-nummer: 5710238000882

Derfor skal du undgå kødet

Himmerlandskød oplyser, at hvis kødet ikke gennemsteges, eller der sker krydsforurening under tilberedningen, kan der opstå salmonellainfektion.

Symptomerne er blandt andet diarré, kvalme, mavesmerter, feber og opkast.

Først publiceret: 18. april 2023
Artiklen er sidst opdateret 18. april 2023 kl. 10:08

Se, hvad vi ellers skriver om:

og