Sådan gør du bilen forårsklar

Foråret er en god anledning til at give bilen noget kærlighed og vaske vinteren af. Her er tips til, hvad du skal have fokus på under klargøringen af bilen.

Efter flere vintermåneder med regn og slud kan mange biler have brug for en kærlig hånd.

Ifølge SOS Dansk Autohjælp kan du med fordel begynde med en udluftning af kabinen, så man kommer af med vinterens fugt.

Derudover skal bilen gennemgås for stenslag og skrammer. Er der laksskader, kan det betale sig at udbedre dem i opløbet.

I forbindelse med klargøringen kan du også se på bilens ruder. Ved at rense ruder og spejle nedsætter du samtidig risikoen for at blive blændet af skarp forårssol.

Huskeliste til at gøre bilen klar til foråret:

  • Kontroller lygter og pærer
  • Vask bilen
  • Smør viskerarme, dørhængsler og brændstofklap
  • Rens kølerens lameller for snavs
  • Tjek oliestand
  • Påfyld sprinklervæske
  • Rengør kabinen med støvsuger og klud
  • Tjek vinduesviskere

Først publiceret: 12. april 2023
Artiklen er sidst opdateret 12. april 2023 kl. 12:35

Se, hvad vi ellers skriver om:

og