Vild med dans-stjerne jubler
Karina Frimodt har endelig solgt sin lejlighed i Holte, og snart kan hun flytte ind i sit nye rækkehus.
September sidste år meddelte den 44-årige Karina Frimodt, at hun og ægtemanden, Kasper Lentz, skulle skilles efter 10 års ægteskab.
Og det var ikke en nyhed, der var nem at overlevere for dansestjernen.
“Det føles jo lidt som et nederlag at blive skilt – især i forhold til vores søn. Men vi skiltes som venner, og der var ikke noget med, at en havde fundet en anden, så der er ikke noget had,” siger Karina Frimodt nu til Se & Hør.
“Vi har haft 10 gode år sammen, men var enige om, at vi er vokset fra hinanden.”
Endelig godt nyt
Knap et halvt år efter skilsmissen deler Vild med dans-stjernen nu en glædelig nyhed.
Hun har nemlig fundet et rækkehus på 125 kvadratmeter tæt på eksmanden, som blev boende i huset på Østerbro.
Her skal Karina Frimodt bo sammen med sine to børn; 16-årige Mathilde og James på 9, som hun har sammen med Kasper Lentz.
Sluge nogle kameler
Selvom eksparret er enige om, at det er godt at bo tæt på hinanden for deres søns skyld, er de ikke helt uden bekymringer for fremtiden.
“Vi har jo også talt om den situation, at vi jo nok på et tidspunkt finder en ny partner, og så må man måske sluge nogle kameler,” fortæller Karina Frimodt.
Den danseglade tv-stjerne er i øjeblikket aktuel i musicalen “Dirty Dancing”, som hun skal på tour med i det jyske sammen med blandt andre vennen Silas Holst.
Derfor bliver det også svært at presse en flytning ind i en tætpakket kalender, forklarer Karina Frimodt, der dog glæder sig til at flytte ind i det nye rækkehus.
Først publiceret: 6. april 2023
Artiklen er sidst opdateret 5. april 2023 kl. 12:59