Sådan bliver påsketrafikken over Storebælt
Få et overblik her over, hvordan trafikken ventes at fordele sig på Storebæltsbroen hen over påsken.
Påsken nærmer sig med hastige skridt.
Og det betyder, at mange trafikanter skal over Storebæltsbroen.
Her kan du få et over fordelingen af trafikken og rådene inden køreturen:
Sådan fordeler trafikken sig i påskedagene
- Før påske:
Den 6. april ventes det største trafikale pres i tidsrummet mellem kl. 10.00 og 16.00. - I påsken:
Den 9. og 10. april vil der være høj trafik i tidsrummet mellem kl. 12.00 og 16.00.
“Dog må det forventes, at kø kan forekomme hen over påskedagene på grund af den øgede trafik, særligt i kort- og kontantbanerne,” lyder det i pressemeddelelsen fra Sund & Bælt.
I alt forventer Sund & Bælt, at 250.000 biler benytter betalingsanlægget i påskeferien.
Husk på dette inden turen over broen:
- Tjek, at dit betalingskort er opdateret og undgå, at bommen ikke går op. Opdatér eller tjek dine oplysninger på brobizz.com.
- Tilmeld nummerpladebetaling for 0 kr. og spar 78 kr. på turen over Storebælt. Nummerpladebetaling kan bruges 20 minutter efter tilmelding på brobizz.com.
- Hold dig opdateret om forholdene på broen via trafikmeldinger på Storebaelt.dk og Storebælts Facebook eller tilmeld dig vores SMS-tjeneste (send BRO INFO til 1231).
Først publiceret: 4. april 2023
Artiklen er sidst opdateret 4. april 2023 kl. 12:50