Tv-korrespondent: Jeg går på pension
Den erfarne mellemøstkorrespondent Steffen Jensen siger farvel til Tv2 efter flere årtier. Han løfter sløret for, hvad tiden som pensionist skal bruges til.
I mange år har korrespondent Steffen Jensen rapporterede om udviklingen i Mellemøsten for Tv2.
Men nu er det slut, fortæller han til BT.
For han fylder 67 år og går på pension, lyder det.
Derfor stopper han
Steffen Jensen fortæller, at han selv har taget beslutningen om at stoppe.
Men det er ikke sket med hans gode vilje.
“Nogle af mine skavanker har betydet, at jeg ikke har kunnet levere det, som mine arbejdsgivere med rette har kunnet forvente af mig,” siger Steffen Jensen.
Han peger her på sin diagnose med PTSD, posttraumatisk stress, samt et par mindre blodpropper, der ramte ham tilbage i 2020.
Én blandt 100.000 folkepensionister
For Steffen Jensen er det med melankoli, at han nu holder op på tv-stationen.
Nu venter en tid, hvor han skal finde ud af, hvad hverdagen skal indeholde.
“Jeg har været heldig at have et job, der gjorde mig ret unik, nu skal jeg finde ud af at være én blandt 100.000 folkepensionister og lære, hvordan jeg kan give det liv noget indhold, så jeg ikke mister mit selvværd,” siger Steffen Jensen.
Han afslører, at det er planen, at tiden blandt andet skal bruges på at fotografere og lave journalistik.
Først publiceret: 5. marts 2023
Artiklen er sidst opdateret 3. marts 2023 kl. 10:55