Kendispar tager stort skridt
Den tidligere næstformand i Venstre Kristian Jensen og musikeren Pernille Rosendahl har fundet et nyt hjem nord for København.
Tidligere udenrigsminister fra Venstre Kristian Jensen og den kendte sangerinde Pernille Rosendahl har fornyligt skulle finde den helt store pengepung frem.
For parret har netop købt en villalejlighed i Gentofte nord for København, skriver ugebladet Se og Hør.
Klar til foråret
Pernille Rosendahl og den tidligere Venstre-politiker har betalt 12,5 millioner kroner for den 309 kvadratmeter store villalejlighed.
Den overtager de 1. april i år.
Gift på Nørrebro
Parret stod frem som kærester i 2019, og det blev kort efter annonceret, at de to skulle giftes.
Det skete i september 2022. Brylluppet fandt sted i Hellig Kors Kirke på Nørrebro.
Kristian Jensen har tidligere været gift med Trine Overmark Jensen.
Sammen med hende har han tre sønner.
Først publiceret: 13. februar 2023
Artiklen er sidst opdateret 13. februar 2023 kl. 11:28